En morgencyklists (mig) bekendelser

Hvad sker der for, at jeg, når jeg morgenfro og venlig triller roligt ud på cykelstien, straks bliver omringet af rasende hob af vrede cyklister. Uden at have noget at skulle have sagt løfter de mig op, mens de kaster ord efter mig som ‘tåbe’. Herefter smider de mig frem og tilbage mellem hinanden, mens […]

Der er ingen steder at græde her

Nogen gange er jeg også bare besværlig. Jeg holder altid på, at litteraturen aldrig må stå for sig selv som en øde ø langt ude på havet, ingen gider svømme til: Litteraturen skal vikles ind i vores liv og og på en eller anden måde give det stof til eftertanke. På den anden side keder […]