Nej, nej da!

Nej, nej, Marian Keyes!

Med bange anelser, for den HAR fået dårlige anmeldelser, læste jeg Keyes’ nyeste roman En sag for Helen Walsh. Den femte om Walsh-søstrene, og dermed er den saga fuldendt. Og jeg tager bestemt hatten af for, at Keyes skrev denne femte i serien under en periode med dyb depression og angst, og for at hun har brugt sine egne erfaringer i bogen, så Helens depression virker så meget desto mere troværdig. Og det er da også nogenlunde det eneste, der virker i bogen.

For romanen holder ikke. Historien holder ikke – den er ikke god, men snarere … hm… barnagtig og … kedelig. (Undskyld Keyes, jeg elsker dig altså stadig!).

Og Keyes’ ellers så fremragende humor og satiriske pen finder aldrig rigtig på plads. Og det er brandærgerligt, intet mindre!, når jeg nu VED, hvad hun ellers kan udkæmpe på satirens slagmark.

Så jeg afleverer den atter på bib, og er en anelse sørgmodig. Mest fordi det kan mærkes, hvor dårligt Keyes må have haft det, da hun skrev den.

En sag for Helen Walsh

3 thoughts on “Nej, nej da!

  1. Enig. Måske hjælper det en smule at læse den på originalsproget, fordi man her bliver holdt fast i den rette irske tone. Og det er rigtigt, depressionens beskrivelserne er fantastiske. Fuldstændig som at være der selv – og har været der – også episoderne med selvmordstankerne. Det er det eneste som brænder igennem og rør ved mig. Resten bliver til fyldstof. En charmerende mand vil stadig være min favorit. Kogebogen er i sidste ende nok det bedste der er kommet ud af hendes depressions-tid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s