Hvornår går det væk?

Ikke for noget, men hvornår er det, at det her med at undvære mine børn bliver lettere? Og hvorfor er der præcis lige så meget ingenting at komme efter i kølvandet på et brud, som Ida Jessen beskriver?
Jeg har gode, gode venner, interessant netværk, rar familie og sundhed, og stadig er der dage, hvor jeg vågner op og igen-igen skal genfinde meningen med det hele. Faktisk er det langt de fleste morgener. Derfor hader jeg at gå i seng om aftenen.
Jeg kan hygge mig og sidde i godt selskab og være ok veltilpas, og når jeg så bliver alene igen, bliver jeg trykket. Og utilpas. Og utryg. Og ja, sådan er det bare at være mig lige nu, siger jeg til mig selv, og arbejder med at acceptere det.
Men alt det her postskilsmissefis med, at jeg nu rigtig kan forfølge mine egne lyster og drømme i den uge, jeg ikke har pigerne, er så langt væk fra sandheden som overhovedet. Lige nu ihvertfald. For jeg sidder ikke på Roskilde med bandana og bajer, men ligger i min seng og stirrer op i loftet og drømmer kun om igen at blive presset på logistik og praktik, kæmme for lus, smøre madpakker og feje sand op. Jeg kan ikke lige nu se mulighederne for mig, og det er vel også ok. Når jeg væbner mig med tålmodighed.
Måske er det også derfor, at chefredaktør på Q, Lizl Rand, rammer mig med sin klumme om, at ‘kriser ikke kan smiles væk’. Jeg fandt den ovre hos T i går, og hvis du heller ikke helt kan finde dig selv i alt det her lykkepis med, at kriser sætter fri, og brud og sorg åbner for muligheder, så læs den her.
Ps. Til familie og venner: Jeg er ok. Passer mit, er ude, spiser og sover. Synes bare, det trækker tænder ud. (Åh, nu savner jeg min datters rokketænder!) For pokker da.

Reklamer

6 thoughts on “Hvornår går det væk?”

  1. Ja det er rigtig nok, det tager tid alt sammen, og det trøster nok ikke, at sige jeg stadig savner mine, når jeg ikke har dem. Men det er nemmere, men det tog tid, før det føltes sådan. 1-2 år før jeg slap den tomme følelse helt. Mange op og ned ture. Og havde jeg ikke haft alletiders gode venner og veninder og især arbejds kollegaer havde jeg aldrig overlevet. Efterfølgende har jeg flere gange tænkt at hvis jeg igen skulleigen alt det, ville jeg ikke have den samme kraft til at gennemstå denne tid. jeg bliver helt ked af det, når jeg læser dit indlæg, både på dine veje men også fordi jeg alligevel havde glemt denne følelse og så pludselig kunne huske den igen. Selvfølgelig får du festdage og alt bliver nemmere, men tænker også det er vigtigt at give sig selv lov til at føle som du gør og sige det. Fedt du deler det med os. Jeg skrev dagbog i 3 år dengang, for at komme af med mine frustrationer. Dem har jeg stadig, ved ikke engang hvorfor. Men brug alle dem du har fuldt ud, tud, drik, flip ud og flip totalt ud. Tag på en tøse weekend, når du ikke har dem, med en du snakker super godt med. Føler virkelig med dig, og lover det bliver bedre. Men måske ikke lige i morgen……………………..Der vil være festdage, ok dage og så er der lige nul dagene, og de er øv…………………

    1. Tak for de trøstende ord, Merle. Du kan tro, jeg trøster mig ved dem. Dejligt, du deler ud af dine erfaringer! Og du virker så glad og opløftet, så der må være håb forude, som du skriver. Knus!

  2. Hej Amrit!
    Jeg har læst med på din blog i et års tid – og jeg elsker den. Du har en perfekt balance mellem ‘dig’ og det litterære, og begge dele er enormt inspirerende. Jeg har lige voldkøbt Ida Jessen-bøger, og det er din skyld 🙂 (tak!). Dine tanker efter skilsmissen går lige i hjertekulen, og egentlig synes jeg du tager fat i et tabu, for man hører mere om, hvor fantastisk frit det er, at blive skilt (happy-happy, f.eks.!), end hvor ondt det gør. Tak for din blog. Altid vedkommende, altid et besøg værd, oftest inspirerende og tankevækkende (og så er jeg lidt forelsket i din synnnejydske/tyske mormor – hvilken herlig dame!). Bliv ved. Skriv. Snak. Græd. Også det går over. Og ting tager den tid, ting tager.

    1. Kære du!
      Jeg sidder her og føler mig så heldig over at have en læser som dig! Jeg blev så rørt og taknemlig over din søde kommentar. Tak fordi du læser med.
      Knus fra mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s