Lidt mere fra en delemor

Jeg har lidt ondt i nakken, og min højre skulder værker. Måske har jeg hovedpine – ihvertfald har jeg ondt i maven. Mit indre system er i udu, og jeg går skævt som et klokkeværk ude af sync. For mine piger er atter væk, og det samme er en hver selvfølgelig rutine og struktur.

Jeg vasker op og fjerner spor efter den sidste aftens hyggestund, og begynder allerede at forberede mig til næste gang, de er her. Vasker deres sengetøj, (hov, jeg skal også huske at købe pensler i Tigeren), vander hver deres blomst, stabler puslespil og tænker på, hvordan vi kan have det endnu hyggeligere næste gang, de er der. Og hvordan jeg kan undgå at blive for overvældet – af indtryk, kærlighed, besværligheder og en enemors travlhed.

Så tænker jeg på, at jeg skal skrive dagbog, så jeg kan se det sort på hvidt, at jeg har gode aftaler med de fine mennesker, der også er i mit liv, og har betydningsfulde og meningsgivende gøremål, også når jeg bare er mig.

Og så skal jeg have lidt tålmodighed, siger nogle af de gode mennesker, jeg har i mit liv. Det kan tage to, ja helt op til tre år at genfinde rytmen efter en skilsmisse.

Rigtig god dag til jer derude. Og hvis I har børn, så kram dem en ekstra gang.

Dagens læsning:

IMG_20130618_092404

download (1)

7 thoughts on “Lidt mere fra en delemor

  1. Husker der godt. Det er en hård tid men også en tid, hvor man får lidt ungdom tilbage, og når nu man ikke har sine guldklumper hver anden uge, eller hvordan i deler, så hvorfor ikke nyde en ekstra date med en veninden, uden at det skal hænge sammen derhjemme. Og til gengæld kan dine tøser jo nyde dig ekstra meget når de har dig, for du har jo klaret alt det praktiske du kan inden du får dem af det du kan så den tid du selvfølgelig kan går jo ubeskråret til dem, fordi man lærer at sætte endnu mere pris på dem end man gjorde inden. I hvert fald end jeg gjorde. Jeg brugte meget mere tid på mine efter jeg blev skilt.Jeg tog dem nok lidt for givet inden, fordi jeg jo havde dem hver dag. Men at være delebørn behøver ikke være dårligt, bare forældrene kan sammen stadig. det er vigtigst;-). Og jeg ved godt det kan lyde som bla bla bla lige nu, men jeg har selv været der, og jeg kan ikke lade værd med at give et indput, for det er bare så mærkeligt og fjern at være i den situation i starten og den glemmer man aldrig, fordi det bare er så frustrerende ikke at have dem altid i starten. Man væner sig til det. Men de er det jo altid i ens tanker. På et tidspunkt støvsugede jeg mens jeg havde børn, ikke fordi jeg behøvede men fordi jeg var så ked af det. jeg havde travlt på arbejde og ikke rigtig overskud til dem. Havde råbt uden jeg egentlig ville. Så jeg tog støvsugeren og tudede løs, så de ikke hørte det. bagefter gikjeg hen i sofaen og lå i ske med dem og sagde undskyld. Jeg var bare lidt træt, og det var lige det jeg var. Alenemor er ikke altid nemt, men det bliver nemmere, de bliver større. Man lærer det, de lærer det;-)

    1. Kære Merle.

      Hvor er det dejligt, at du deler det med mig. Det hjælper mig så meget, når I søde og siger til mig, at I godt kan forstå det, og at det bliver bedre. Og også at det er tilladt at være uden børn. At det er ok. At jeg er andet end mor.
      Knus til dig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s