Gammel og færdig på trædesten eller ej.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er 37 og synes, jeg er blevet en gammel én. (En gammel jas er endda et for hyggeligt udtryk.) Men jeg tænker slet ikke på mig selv som 37. Derimod meget som 40. 40-årig delemor med halvlunkent cv, lånte møbler og den store kærlighed bag sig. Med en fremtid der er fortid. Hvor 31 er forjættende og 29 ancient history. (Jeg bruger altid mange engelske gloser. Vil gerne give indtryk af internationalt format og oversøisk levet liv).

Jeg ved heller ikke, om det hele bare handler om at være ‘in between’ på stort set alle områder i mit liv. I vakuum. På trædesten mellem destinationer. Fik jeg sagt, det er på alle områder? Ihvertfald læste jeg en klumme på Q-magasinets hjemmeside (åh nej, jeg er gammel. Er der virkelig ikke et smartere udtryk end ‘hjemmeside’? Og ‘smartere’? Vaks, måske?) Nå, men jeg læste den her klumme på Q (Q!), fordi jeg blev fanget af overskriften:

Pernille Aalund: Slip det hele – og nå dine drømme!

Vi skal ikke nøjes, ikke lade os tæmme. Kæmp de rigtige kampe, kræv det bedste og lad livet ske.

(Er så fandens til fals.)

Og så blev jeg fanget af det her, for sådan vil jeg ihvertfald ikke ende op:

Hæren af indebrændte mennesker halvejs i livet er stor. De står der skulder ved skulder og klynger sig krampagtigt til eget livsværk. Iført skyklapper med nedadvendte mundvige. Og det er sjældent egen skyld.

Og så kiggede jeg indad lidt, mens jeg læste jeg O’Mannes bogstavleg – og blev igen fanget. Og genkendt. Og afsløret.

Så meget, at jeg var nødt til at gå i gang med at læse Anne Franks dagbog. For at få styr på proportionerne, mine egne that is.

Vil være vaks fremadskuende yngling – der helst står skulder ved skulder med andre vakse, fremadskuende. Men der skal satme være højt til loftet.

Og nu er vrøvleindlægget færdigt.

8 thoughts on “Gammel og færdig på trædesten eller ej.

  1. Aj, det er så spot on! Jeg har knoklet rundt for at få opfyldt drømme, der muligvis blev skabt da jeg var 4, i en blanding af en Fabuland by og Alle vi børn i Bulderby – og så lige krydret med Prinsen på den hvide Hest. Amrit – vi skal mødes en dag og drikke en øl, og redefinere historien om det lunkne cv, de lånte møbler(i mit tilfælde udelukkende min eksmands afdøde bedstefars møbler) og den store kærlighed. Det kan kun blive interessant!

  2. Jeg har godt nok egne møbler, hus, bil og CV men er stadig i tvivl om hvad et præcis er “familiedrømmen” skal erstattes med… Indre lykke?

    Jeg hører gerne hvad I når frem til🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s