Tag den! siger skovtrussen til mussetrussen

Mussetrussen er begyndt at følge min blog! Det fik jeg en lille officiel note om i går, efter jeg havde viderebragt hans perle af en litterær udladning om Anne Bech. Og jeg har nu snust rundt i mussetrussen, okay vammelt skrevet, jeg har spioneret inde på mussetrussens blog – og fundet ud af at der bag det blide navn og litterære talent gemmer sig en noget trænet type, som skriver en masse om vægtløftning(!?!) Jeg undrer mig lidt over, hvorfor han følger min blog, men jeg må tilskrive det vores litterære fællesskab.
Men for ikke at skuffe mussetrussen, vil jeg da lige komme med et træningsudspil fra min side, til inspiration måske?

Mussetrussen skriver som følger på sin blog:

Først tirsdagens træning i Herkules

High rep. Fokus på udmatning og meget korte pauser mellem sæt

Dynamisk udstrækning

Squat
60 kg, 10 reps
75 kg, 10 reps
90 kg, 10 reps
90 kg, 10 reps, bælte
90 kg, 10 reps, bælte
90 kg, 10 reps, bælte

Barbell walking lunges
48 kg, 30 reps
48 kg, 24 reps
Så var der sgu udsolgt på benfronten. Og 2 dage efter, DOMS fra helvede. Præcis som jeg godt kan lide det.

Jeg, og lad os bare for nemheds skyld kalde mig skovtrussen, kan tilføje følgende for egen regning:

Hep! Hep! (motiverende kampråb til self). Derefter stort venstresving op på ladcyklen, hvor store lår straks indtager cykelbevægelser. Pumper op og ned 1000 gange (stik den, mussetrusse!), til jeg når cafe Kleist på Frederiksberg. Her er udmattelsen stor (not lovning it!) og fokus er på lange pauser og grundig væskeindtag.

Har lyst til at sige, at der herefter er udsolgt på benfronten, men bruger en kombination af ben- og baldearbejde for at nå frem til mit mål for vægtøgning: læsser kassecyklen med 27 kg dødvægt i form af et styks skoletræt barn – præcis som jeg godt kan lide det. Herefter der der heftig aktivitet i lungeregionen, men sportskvinde som jeg er, lader jeg balderne klare det meste og nyder at presse mig selv ved snarest herefter at toppe vægten med yderligere ca 11,6 kg, da yngste poden også kastes op i cyklen.

Og der er sgu ikke noget ‘walking’-halløj her, i stedet lægges fokus på yderligere 1000 repetioner af op/ned bevægelser med fokus på at få os alle tre hjem, inden jeg dejser. Hjemme tanker jeg maksimalt op på blodsukkeret. Og så er der sgu udsolgt!

Kære mussetrusse, håber du finder ovennævnte inspirerende, velkommen om bord!

20130611-112228.jpg

12 thoughts on “Tag den! siger skovtrussen til mussetrussen

  1. Ha ha. Jeg er inspireret. Jeg vil beskrive din træning som “funktionel”. Det er så populært for tiden at ting skal være funktionelle. Måske du kan lave det til et hold i den lokale Fitness World. Det nye Les MIlls Child Pick-up combat/pump/jam/attack© hold. Evt gøre det i regnvejr, så kan du kombinere det med AQUA, det er også populært at tage almindelige hold og lave dem i vand og sætte AQUA foran (aqua-zumba, aqua-spinning osv). Du bliver millionær.

    1. Guud, jeg er vildt imponeret over din ide! Millionær! Lige noget for mig. Kan også sagtens udvikle konceptet ved nonchalant at smide en håndvægt eller to indover (har sgu altid lidt nettovarer ved hånden), og så kalde det niveau ll. Mulighederne hober sig op. Må smutte, væskeindtaget kalder.

    2. Altså, nu sidder jeg jo jævnt i min jordemoderkonsultation og støtter de gravide i at gratis motion ikke er at kimse af. Og man sparer tiden i motionscenteret. Man kan selvfølgelig diskutere om det er gratis når det regner, da det i en eller anden grad kræver noget sufficient udstyr.
      Men det skal jo selvfølgelig ikke hindre Amrit i at blive millionær, når det ligger lige til højre benet……..

  2. Åh, av min mave! I er ubetalelige begge to!
    Kunne man mon bygge noget op omkring noget hundeluftning med indbygget pindekast? Ej, det er ikke hårdtpumpet nok, jeg ved det😦

  3. Tak fordi du linkede til Mussetrussen. En fantastisk blog jeg aldrig ville have fundet uden din hjælp, Amrit.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s