Hævn…?

To måneder efter jeg fortalte min mormor, jeg skulle skilles, holder vi hendes fødselsdag.

Halloo, halloo, husk! I MÅ IKKE ønske mig tillykke. Sådan. Det bringer uheld! Ja, min fødselsdag ER jo først i MORGEN.

Nå ja, det siger du jo. At det bringer uheld.

Det gør det!

Okay.

Det må man ALDRIG gøre.

Nej… I øvrigt synes jeg, du skal tage dine syv år tilbage.

Hvaffor nogen?

Ja, at du skal tage de syv år fra spejlet tilbage igen.

Hvad er det?

Du gav mig syv års ulykke, da dit spejl faldt ned. (Hvordan fanden kan man ikke huske at have givet sit barnebarn syv års ulykke for blot et par måneder siden.)

Ach. Nah ja. Men sådan ER det.

Nej, mormor, sådan er det ikke. Det er dine syv år. Tag dem tilbage.

DET vil jeg IKKE.

Jamen, det SKAL du. Det er dine syv år.

Det gør jeg IKKE!

Okay… Men hvis ikke du gør det… så bliver jeg nødt til at sige tillykke til dig i dag.

Mormor ser forskrækket ud og tager sig til halsen:

Det MÅ man ikke! Det bringer uheld!

Så tag de syv år tilbage. (Jeg nyder det.)

Det vil jeg ikke!

(Jeg suger luft ind, smiler et lille ondt smil, og gjalder:)

TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE.

Mormor skiftevis holder sig for ørene, og fægter om sig med sine små arme.

HOLD OP. NEJ. HOLD OP. DUMME PIGE.

TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE.

HOLD OP. HOLD OP. NEIN. Det MÅ du ikke!

TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE.

 

Jeg kan ikke huske, hvordan vi lander den, det gik mere eller mindre op i hat og briller. Men senere, da mormor sætter sig ind på passagersædet i sin ‘vens’ bil og ruller vinduet ned for at stikke et lille flag ud af det, mens hun triller af sted, begynder jeg at løbe ved siden af bilen. Jeg spørger ind ad vinduet:

Hey! Tog du de syv år tilbage?

Næ. Det vil jeg ikke!

Jeg løber stærkere ved siden af bilen og begynder nu at råbe ind gennem vinduet:

TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE. TILLYKKE.

Mormor forsøger at slå mig med flaget, mens jeg spæner af sted ved siden af og råber. Til sidst kører de fra mig, hende og hendes ‘ven’, og jeg stopper op, forpustet. Vender mig om, får øje på fire store naboøjne over hækken, og ser min familie gå ind mod huset med armene om hinanden.

16 thoughts on “Hævn…?

  1. Rigtig god come back!! (og jeg kender sådan en mormor – har selv en papfarmor af samme støbning…)

  2. Der hvor jeg kommer fra -Himmerland (hvor a’erne ikke kan blive korte nok)- kan de syv år kun tilfalde den som bevidner spejlet blive smadret. Såååå….. Jeg tror din Mormor driver gæk med dig.

  3. Jeg bliver vildere og vildere med din mormor, jo mere jeg læser om hende. Hun lyder som en sej én af slagsen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s