Skiftedag i en delefamilie

Vi har skiftedag i dag. Liv og mig synes, det er lige forfærdeligt, men jeg er voksen og spiller frisk, og hun er barn og siger sandheden: jeg vil ikke! Hun elsker og savner sin far, men hun hader hele konceptet omkring det at rykke teltpælene op. Det er også et fucking koncept.
Men ellers er der også gode ting ved det hele. Jeg øver mig på at være mor med det hele – og i ånden, når de ikke er hos mig. Jeg ER jo stadig mor, selv om de ikke er hos mig fysisk; jeg træffer valg som mor, jeg køber en kjole i pigestørrelse, fordi den er gul, og det elsker Anine, jeg køber glimmer og lyserød maling, fordi det er Livs ‘ynglings’, jeg løber en tur og skærer ned på sukkeret for at have flere kræfter som enlig mor, og jeg reflekterer og er stolt over, hvor nærværende jeg er som mor, når jeg har dem. Jeg er med andre ord stadig tæt på mine døtre i ånd og sjæl, når jeg ikke er fysisk sammen med dem. Og det gør rigtig godt at vide. Når man nu allerhelst ville klø dem bag ørene hver dag.

Ps. En anden irriterende ting ved skiftedag er, at jeg ikke får med, hvordan Harry Potter nu klarer skærene. For bogen har også skiftedag.

20130603-124036.jpg

Reklamer

20 thoughts on “Skiftedag i en delefamilie”

  1. Katrine fra Lillenørd har på sit nye album lavet en sang der hedder jeg har to. Prøv at spille den for dine piger. Rørende. Uanset hvad er Jeg er sikker på at du altid er en fantastisk mor.

  2. Det er den der overgang…. det ene ¢jeblik kan man give et knus, det andet ¢jeblik kan man kun tænke på det…. Jeg tror at det ikke kun er de små som skal forberedes med at se frem til hvad der sker når skiftet er startet (hvad laver du hos far, når….) – men jeg bruger også meget opmærksomhed på at forestille mig hvad jeg vil nyde at lave når jeg har frirum…
    Så glemmer jeg lidt de knus jeg ville give, når skiftet er fuldf¢rt.

    1. Ja, og det er så vigtigt at nuancere tingene og også fokusere på det, vi delemødre har mulighed for, når vi ikke er fysiske mødre. Jeg skal for eksempel i biffen tre gange i den her uge. OG til Rungstedlund og besøge Karen Bixen.

  3. Pyha. Jeg føler virkeligt med dig. Og med jer. Og jeg tager hatten af for alle de familier, der kan få det til at fungere, så det faktisk gavner alle. Det er simpelthen så imponerende.

  4. Jeg kalder det at været i transit – overgangen fra den ene tilstand til den anden – og selvom jeg har mange år på bagen som delemor (afgiver dem kun hveranden weekend nu) så er det aldrig blevet noget, der bare sker, sådan uden refleksioner … Jeg tænker over hver eneste gang, at det er irriterende, besværligt, mærkeligt og direkte naturstridende – og mens jeg tænker det glæder jeg mig sammen med mine børn, der ser frem til en weekend med deres far, som de jo holder så uendelig meget af.

  5. Tror, at alle os, der må leve med skiftedag, synes, det er en lidt dum dag. Hos os blev det bedre, da vi gik fra 7/7 til 14/14. Og børnene rykkede forskudt (bare med en dags mellemrum, det gjorde de også, da vi havde 7/7), men det betød, at det trodds alt “kun” var 12 og ikke 14 dage uden børn, og hele 16 med 🙂 Men det er længe, at undvære dem, og dine er nok for små til den ordning. Men det vi alle oplevede, var mere ro. Begge børn talte uafhængigt af hinanden om indre ro. En uge er ingenting, de var lige kommet, og så skulle de rykke igen. Men det at have 16 dage med børn, to hele weekender i træk, har været fantastisk og det har virkelig givet ro. Jeg har samtidigt, så vidt det har været muligt, forsøgt at se dem mindst en gang, i perioden de var hos deres far, bare til en kop te og en lille snak efter skole. Uanset kan det være svært, svært for alle og mest af alt for børnene, for som min søn sagde, jeg skal altid savne en… Men jeg tror også på, at vi er blevet endnu mere nærværende forældre, fordi vi ved, vi kun har dem noget af tiden og der er meget, vi går glip af, så de minutter, timer, dage vi er sammen, skal stornydes. Du lyder til at have fundet din form, og jeg tænker, at det ikke kun er skidt. Jeg er overbevist om, at vores børn sagtens kan få et godt og trygt børneliv, selv om de er delebørn. Tak for dine tanker, og fine måde at udtrykke følelser, som vi er mange der deler. Jeg er så heldig, at min store datter har slået sig fast ned hos mig og så jævnligt besøger sin far, så de kan bevare deres gode relation. Og indrømmet, jeg storbyder, at hun er der.

    1. Kan sagtens forstå, at 14/14 må give ro og mulighed for en anden måde at fordybe sig på. Men ja, mine er for små til det endnu. Men vi vurderer heler tiden, hvordan pigerne virker til at trives med det, og hvad der er det bedste for dem. Og ja, det føles så godt at vide, at der er så meget nærvær og kvalitet i samværet med børnene, når vi ENDELIG har dem.
      Knus!

  6. arh, du sætte præcis ord på noget jeg slet ikke har kunne få fornemmelse af, tak! Jeg er kun i min spæde start som delemor, men jeg er virkelig forvirret over skiftet i mig selv mor/single i byen/mor/single i byen osv. Men mor i ånden – det giver så meget mening for mig!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s