Hvad skal jeg? Hvad skal bloggen?

I disse dage tænker jeg enormt meget over, hvad der skal med bloggen her. For noget skal der ske. Ellers bliver jeg skør. Mine tanker stritter i alle retninger: Skal bloggen gøres endnu mere litterær, på en mere ren og saglig måde? På den anden side mener jeg stadig, at litteraturen ikke er en ø, vi skal svømme ud til, men skal omgive os i hverdagen, og derfor synes jeg stadig, litteraturen skal have min personlige indgangsvinkel. Desuden synes jeg, at blogs der ene og alene serverer rene anmeldelser er røvkedelige. Sorry, men det synes jeg altså.

Skal bloggen vinkles skarpere til kun at indeholde dansk samtidslitteratur? Jeg kan ihvertfald se, at det er det, jeg skriver mest om. Eller skal den gøres mere til en daglig fortælling? A la historiefortælling. Jeg kan jo nemlig også se, hvor glade I er for mormor-historierne. Eller skal den lukke. Jeg synes, jeg har mistet følingen lidt med den, at den har antaget et liv uden for mig, hvor den skriver sig selv i en uskøn blanding af stort og småt, dårligt og godt, og det er altså ikke sådan, jeg vil have det.

Jeg vil gerne have en blog, der ved, hvad den er ude på. Jeg vil gerne vide, hvad jeg er ude på. Og mens jeg funderer over alt dette, vil bloggen antage en måske mere eksperimenterende form alt efter, hvor jeg er i tankeprocessen. Bear with me. 

26 thoughts on “Hvad skal jeg? Hvad skal bloggen?

  1. Det er jo netop det, der er så skønt ved din blog – nogen dage en anmeldelse, som driver mig på biblioteket og i boghandleren (https://amritmariapal.com/2013/04/29/ae-aelske-dae/), kulturel inspiration (https://amritmariapal.com/2013/05/17/fem-af-de-skarpe/, skal klart se Jørgen Leth d.12. juni), din smittende bogpassion (https://amritmariapal.com/2013/01/29/man-tager-en-bog-til-sig/), til tider en ærlig personlig beretning (https://amritmariapal.com/2012/12/06/skilsmisse-blues/), dage hvor du smasker et digt lige i hovedet på mig, så jeg bliver helt svimmel (https://amritmariapal.com/2013/02/05/sa-fandens-smukt-at-jeg-graeder-en-lillebitte-smule-indvendigt/ – er SÅ tosset med Søren U) og ikke mindst historierne om MORMOR (https://amritmariapal.com/2013/01/21/ser-min-rov-stor-ud-i-det-her/ – har sagt det før: “I love mormor”). Lad dog bloggen leve livet – den gør det så fantastisk godt🙂.

      1. Det er jeg glad ved – og det er mig der takker, fordi du tager dig til at skrive og dele det med os andre🙂

        1. Jamen chris10nas ord er også mine. Blev helt bleg om næbet, da jeg læste dine ord Amrit. Det er lige præcis denne blanding der gør det så skønt. Ingen forudsigelighed. Jeg har kun været med i kort tid, men er helt grebet. – og afhængig.
          kærlig hilsen en anden Lotte end hende oven over

  2. Jeg synes stadigvæk, at det er forfriskende, når du trækker litteraturen ind i din hverdag og sender den videre til os.
    Hvis du gerne vil skrive længere anmeldelser af mindre privat karakter, kunne du måske oprette en ekstra blog på Litteratursiden.dk. Det tror jeg, mange af Litteratursidens brugere ville blive glade for.

  3. Jeg synes, lige som chris10na, at det skønne ved din blog er, at den er både personlig og litterær. Du har fundet en smuk balance, der gør det værd at følge med. Bloggere snakker tit om, at en lige linie, et bestemt og firkantet tema er bedst – men rene anmeldelser bliver kedeligt, og selv om det skal handle om litteratur må man aldrig glemme personen bag.
    Jeg synes, du gør det rigtig godt!

    1. Fedt. Godt at høre. Og dejligt du betoner balancen, for det er måske der, jeg skal lægge mit fokus, og ikke blive revet med af egne forestillinger om, at kun den skarpe linje fungerer (bedst).

  4. Det som de andre siger; – nogle gange (ganske ofte), daffer jeg online på biblioteket og bestiller det du har anmeldt – ofte rammer det plet, så hip til anmeldelserne MEN det er den personlige fortælling der rykker hos mig på din blog.

  5. Ej man! (i mangel af bedre)
    Jeg har jo næsten lige fundet din blog. Du må da ikke lukke, når den nu er SÅ fin, som den er.
    Jeg er også vild med blandingen, men er da ked af, hvis du mister følingen med den af den grund. Du kan naturligvis have to blogs, men er det ikke netop dét at litteraturen er viklet og vinklet ind i dit liv, der netop gør det til DIN blog? Jeg er fascineret af, at nogen i dén grad bruger litteraturen som referenceramme, og synes netop, at det er din styrke.
    Ej, eller er det mig, der er helt gal på den? – Hvad det end er, at du faktisk gør, så er jeg i hvert fald på.

    / Annasofie

    1. Dejligt, Annasofie, også du rammer lige ned i det, der er essensen af bloggen – litteraturen og det personlige. Litteraturen skal hænges op på noget – så bliver den først rigtig interessant. Tak altså, for din søde, varme kommentar!

  6. Har sagt det før. Siger det igen: jeg kan lide det lige nøjagtigt som det er; personligt, litterært, fjollet, inspirerende og til tider noget helt skævt, som jeg finder meget forfriskende. Keep it up! : )

  7. Altså Amrit, hvor kan du bare tænke den tanke? Jeg er nok ikke den eneste der suger de menneskelige aspekter i din ikke-kun-bogverden…. Men hvis du har lyst til at udvide med e-books, vil jeg personligt være meget glad😉
    Men måske råber du om noget helt andet? Om livet, der skal have en ny vending efter at dagligdagen er vendt på hovedet? Det er jo til at forstå… Og et kæmpetema at læse om for os andre ligeså!

  8. Jeg elsker når du fortæller noget personligt og anbefaler en bog der passer til. Og så er jeg vild med digtene. Og Mormor-historierne. Og at du skifter layout engang imellem.
    Hep for idéen om blog/anmeldelser på Litteratursiden
    Hilsen stor Fan

  9. Elsker din blog Amrit.
    Den er sjov, personlig, alvorlig – Og ikke mindst, så kan jeg godt lide at få inspiration til gode bøger som skal læses!
    Keep up the good work😘

  10. Nåmenæh, nu kom jeg så lige for sent til hele blog-debatten… *kikset smil-smiley*
    Men ville lige hurtigt benytte lejligheden til at sige, at jeg altså er vild med kombinationen af det personlige og så et relevant bogtip, digt, m.m. Godt koncept, god litteraturformidling! (Og så er det jo det evige råd i kommunikation, det der med den skarpe vinkel. Men netop i en (personlig) blog, synes jeg godt, man kan tillade sig at være lidt ligeglad…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s