Jeg går i kloster

Jeg er ramt af en kreativ buldren, der ikke lader sig dæmpe, stoppe eller ignorere. Den handler om at skrive. Ord, historier, betragtninger, erkendelser. Min notesbog og andres bøger er altid at finde i min taske, såvel som ipad’en og kuglepenne. Jeg.kan.ikke.lade.være.med.at.skrive.

Det har altid været sådan. Ord er altid kommet strømmende ud af mig, har snoet sig insisterende til lange slanger af historier, der har vokset sig til kælderrum af notesbøger og bjerge af computerdokumenter. Jeg.kan.ikke.lade.være.med.at.skrive.

Jeg læser og skriver, læser og skriver, læser og skriver. Når andre skriver godt, bliver jeg bedre til at skrive af at læse det. Når andre skriver enkel, realistisk fiktion med et strejf af humor eller underspillede relationer, bliver jeg inspireret til at gøre det samme.

Og her for tiden er min buldren større end normalt. Jeg kan mærke den i nakken, når jeg cykler. Den puffer til mig, så jeg spilder min kaffe. Den vækker mig om morgenen, fordi den har fået en god ide eller et nyt ord eller en erindring.

Så jeg kigger på skriveophold for tiden, og Ørslev Kloster er en mulighed med sin ro, fred og enkelhed…

Skriverefugium på Ørslev Kloster

Og mens jeg tæller sparepengene, læser jeg Mørke, Kapgang og Der er ingen bjerge i Danmark. De inspirerer mig igen og igen, især med måden de hver især fortæller deres historie på. Og Apropos Opa for den korte form at have sit indhold i.

20130508_163230

 

6 thoughts on “Jeg går i kloster

  1. Åh, hvor har jeg stenet over de klostre-ophold mange, mange gange. Et sted at skrive. Starter med sommerhus i weekenden. 48 timer med udsigt til vand og kun mig. Næste gang må det blive et kloster

    1. Jamen de er altså også lækre, de klostre. Blir vildt grebet af den der… klosteragtige stemning. Indbyder den ikke bare til ro og fordybelse! Men et sommerhus kan nok osse gøre det. Knus og god tur

  2. Åh jeg synes også bare at det kloster-retræte lyder SÅ tiltalende.
    Alternativt kan jeg anbefale dette sted: http://www.tanknyenergi.dk/
    Det er en veninde, som bor på landet, på Fyn, som har et virkeligt lækkert og roligt sted til gæster der ønsker at nyde naturen og være for sig selv – med mulighed for xtra forkælelse, eller ej!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s