Mænd er dumme og teen smager af kaffe – et ungdomsminde fra Aabenraa

Min mormor ved et og andet om alt i verden. Det er også hende, der propper Nivea-creme i vores stoppede næser, selv om jeg ikke synes, det hjælper. Men hun er fuld af husråd fra Tyskland, hvor hun selv er vokset op, og de er ikke sådan at hamle op med. Hverken tyskerne eller husrådene. For eksempel insisterer hun på at lægge alle løse gulvtæpper ud i sneen hver vinter, for der er ikke noget, der renser dem som sne. Så kommer jeg og hjælper hende med at bære tæpperne ud, og bagefter får vi os en kop te og et stykke rosinbrød, som er vores begges yndlings. Teen er altid mørk og smager af kaffe, fordi hun brygger den på kaffemaskinen, men den kan sagtens drikkes.

Du, siger hun så og trækker u’et lidt ud og op. Husk, at drengene skal have gummi på deres tissemand, når de vil noget med dig.

Jeg bliver rød i hovedet: Altså mormor.

Årh, hold da op, det er da helt naturligt, vrisser hun. Du skal bare passe på de heinier, de vil kun én ting. Jeg siger altid, mænd skal man holde som hobby ikke som husdyr, for så skider de i hjørnerne.

Vi griner sammen og spiser noget mere rosinbrød med smør på. Min mormor kalder drenge og mænd for heinier og sheiker og synes alle mænd er dumme. Kun hvis de har uniform på, eller er tjenestemænd, synes hun om dem. Engang satte hun en kontaktannonce i Aabenraa Ugeavis, hvor hun primært søgte tjenestemænd. Der kom en hel masse breve tilbage, som avisen samlede i en stor kuvert og sendte til min mormor. Så sad min mormor og jeg i køkkenet og læste brevene. Det bedste var, når der var et billede med.

Hahaha, griner min mormor højt. Ahaha, se den heini. Han er da dum.

På billedet sidder en gammel mand i en sofa og ryger på en cigaret, mens han læner sig frem mod kameraet. Hans skjorte er knappet lidt ned, og han har den ene arm i siden, den anden slå han flot ud med. Han ser ud som om, han er midt i en sjov historie.

Han tror da vist rigtig, han er noget. Sådan en Feine Max! Han er ikke engang tjenestemand, siger mormor.

Jeg er ikke helt klar over, hvad en tjenestemand er, men det i hvert fald rigtig flot. Men ikke ret mange af brevene kommer fra tjenestemænd, selv om mormor udtrykkeligt havde bedt om det, og hun pakker brevene væk, mens hun griner, fordi hun nu endnu mere ved, at mænd er dumme.

25 thoughts on “Mænd er dumme og teen smager af kaffe – et ungdomsminde fra Aabenraa

    1. Også her er tjenestemændene krøbet ind under huden. Var helt bestemt også benovet over, at de naturligvis heller ikke deltog i noget så plat spm en lockout. Overalt blev der sagt, ja, alle er lockoutet – undtagen tjenestemændene. Respekter det, loser-KL.

  1. Altså Amrit.. Så har jeg kaffe i sofaen – endelig fred og ro her i stuen til at læse dit indlæg og så dette🙂 Skreg af grin – havde fuldstændig glemt det med hobby, husdyr og lort i hjørnerne🙂 Men efter endt læsning husker jeg alt – FUN og min egen Mormor´s ONE SIZE.. Love it. Kæmpe knus til dig

  2. Dine barndomsminder fortjener definitivt en bog:-) Tak for et skønt og velskrevet indlæg!

  3. Det er den rette indstilling til mænd og husråd😀 især når min egn lover trækker sig…. Jeg skal da være glad for at jeg ikk havde fået ham ind som husdyr, hvor han jo ifølge mormor kun forøger rengøringen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s