Er der nogen, der gider splejse?

Så ham her tale ‘billig’ ferie i går morges og fik akut åndenød på den asmatiske måde:

http://go.tv2.dk/morgentv/id-67534986.html

Vil det sige, at jeg allerede nu skal vride hænder, og lommeuld, over, hvor jeg dog skal tage mine børn med hen på ferie? Allerede nu skal føle (lomme)smerten over endnu engang falsk smilende at lokke med seværdigheder i København og omegn (ej, ikke alligevel – for flot), kun toppet af to og en halv dags fornøjelser i det sønderjyske?

Fååårgg…

Det her enlig mor-noget kan pisse ved en sten, når det kommer til ferier! Godt nok havde ivrig feriemand i tv den pointe, at Grækenland er til at få for billige penge (og så vist nok noget med at støtte dem… pøh! Støt mig!), men stadig for dyrt for mig.

Tænder i øvrigt vildt på tanken om fællesferie. Sådan en med andre enlige med børn (‘enlige’ – føj, et grimt ord. Lige så grimt som syvoghalvtreds), eller hvad med noget familiehøjskole! Dog også lidt dyrt.

Men så et sommerhus da? Bare med en lillebittebitte pool?

Jeg prøver igen: Er der nogen, der gider splejse? Eller bare en rykke en balde?

cover

Reklamer

31 thoughts on “Er der nogen, der gider splejse?”

  1. Jeg kan tilbyde hygge, nærvær, rødvin og endnu mere hygge i Kolding! … og så lige et par piger der vil ELSKE besøg af kusinerne. Kom kom kom… måske vi også skal i pool-sommerhus igen!

  2. Kære Amrit

    I Klitmøller ligger verdens grimmeste lille gule legohus. Det er mit. Bag det ligger en hyggelig have (altså i vesterhavsstandarder – det vil sige langt tørt græs, filtrede fyrtræer og gentagne (mislykkede) forsøg på anlæg af blomsterbede, frugttræer og læhegn). I den (stadig hyggelige trods beskrivelsen) have er der en lille bitte hytte. Den er til venner. Også dem med børn. De må komme nårsomhelst og blive så længe de kan holde os og vores rod ud. Du er altid velkommen (og jaja, det ligner nok ikke Grækenland men vi kan altid grille et stykke lam, købe oliven med græske navne og skylle fattigdomsfølelsen væk med ouzo). Jeg kender det med ikke at have råd ALT for godt!

  3. Amrit har set foldere fra sådan noget ø-lejr noget. Kunne det være noget? Det så faktisk meget fedt og hyggeligt ud. Ret billigt tror jeg :o)

  4. Skulle 5000 pr person være bud på billige(!!) ferier??!? Der er da vist nogen, som godt lige kunne bruge et kursus i hvad lavbudget vil sige!!

  5. Ja, det der ferie kan være lidt svært som alenemor. Jeg har været alene med min datter (7 år) i 4 år nu. Sommerferier er lidt blandede hvad vi laver, men vi plejer at tage med Ruby Rejser på skiferie. De holder nogle fællesrejser (blandt andet nogle som kun er med singler for børn). Man er på madhold en enkelt dag (hvilket plejer at være superhyggeligt) og de andre dage får man maden serveret mv. Jeg har ikke prøvet deres sommerferier, men jeg ved de har dem. http://www.ruby-rejser.dk/ Min datter og jeg har i hvert fald hygget os rigtig meget på skiferierne!

    Selv om de er rimelige i pris er det selvfølgelig stadig dyrt. Og alting føles dobbelt så dyrt, når man er alene. Jeg har lejet en hytte i Sverige i år – I kigger bare forbi – Vi har havudsigt und alles 🙂

  6. Ruby rejser arrangerer ture for enlige med børn – og også det, der hedder “fællesrejser” hvor man laver mad sammen … Der er stadig pladser.
    Herudover er der jo forskellige fonde til børnefamilier, der har svært ved at finde penge til ferier (det kommer dog an på, om man har “penge i mursten” = bolig).
    Håber I finder en dejlig løsning. Tænker umiddelbart at camping i Jylland er lige så godt som ferie sydpå. Børnene er da tit ligeglade. Er det ikke? Det er tit, noget andet der vægter for dem… Kram

  7. Og jeg som troede at ferie handlede om at have tid sammen?!? Ikke om hvor eller hvad eller hvorfor…. Nåmen sig lige til når jeg skal begynde at panikstresse! Argh…!

  8. ¢h… hvis du har lyst til udlandet og fransk flair… min 4-værelses med frimærkehave og sk¢nne naboer står 3 uger tomt til sommer (bbair ville jo være et alternativ, den tager jeg også til mig). 15 min bilk¢rsel væk er der en malerisk provinsby, en sk¢n s¢, laaang cykelvej, legpladser, en eventyrlig slugt, bl¢de jurabjerge med vilddyr … 1-2 timer væk er alperne samt Schweiz i al sin pæne pragt….

  9. Iiiiih….. Så forsvandt (enten sendt eller forsvundet) det før skrevne. Så nu bliver det bare kort og godt.

    Vi (mine to piger og jeg) elsker Livø http://www.livoeferie.dk, og tager afsted for 5. gang i år.

    Måske jeg skriver mere, når jeg kommer i nærheden af et rigtigt tastatur og ikke smartphone-tasterne fra helvede.

      1. Var så lidt 🙂
        Og nu jeg sidder ved et ordentlig tastathur, så får du da også lige et link til en ordentlig bunke billeder fra sidste sommer. Jeg var på naturholdet, hvilket billederne derfor også bærer præg af 🙂
        https://plus.google.com/photos/115785441945133915208/albums/5771098898037285441?authkey=CJ_-uMGjmMeWsgE

        Prisen er netop til at overkomme. Det vi normalt bruger allerflest penge på er is og Cocio (men det budget sætter man jo selv).

        Godt indlæg med gode, inspirerende svar, du fik sat gang i. Tak for det! Håber i får en dejlig ferie – uanset hvor i ender henne 🙂

        Knus.

        1. Ej, hvor ser det dejligt ud! Rigtig højskoleagtigt. Sidder lige nu og kigger på hjemmesiden igen. Det må være fællesrejserne i har været på?
          Og ja, der er kommmet så mange fine, inspirerende svar her!

          1. Ja, der bliver afholdt LivøFerie 3 uger hver sommer, hvor man så kan tilmelde sig en uge af gangen (man kan selvfølgelig også vælge at tage afsted flere uger, men vi har altid kun været afsted én uge). De ligger altid lige midt i skolernes sommerferie.

            Og ja, det er faktisk lidt højskoleagtigt. Man bor i huse eller i telt på teltpladsen. Her deler man så “pligterne” i mellem sig, spiser sammen osv. Aftensmaden bliver leveret af kroen, men morgenmad og frokost sørger “huset” selv for.

            Om formiddagen er de voksne i studiegrupper (hvilke studiegrupper der er de forskellige uger, kan ses på hjemmesiden) og børnene er i børnelejr (mine piger ELSKER det og taler tit om Bjørnen Bisse, som vælter træerne og Havheksen Hanne, der vasker tøj, når der er skum på bølgerne). Eftermiddagen bestemmer man selv over. Man kan gå ture i den meget smukke natur, tage til stranden, læse en bog, deltage i fællesarrangementer (fodbold, petanque-turnering, foredrag eller hvad der nu måtte være), spille spil eller bare lave absolut ingenting – mulighederne er mange.

            Men…! Der er ingen vaskemaskine….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s