Ah, forår!

Klokken fra kirken kimer, fjernt, svindende og kommende. Der er en flyvemaskine i luften, højt oppe, en lille brummende propelmaskine. Der er denne lærkesang, strandskadens gennemtrængende foruroligelse, højt over strandengene de jamrende fløjt fra regnspoverne, græshoppernes ekstatiske minimotorlarm fra grønsværet nedenfor klitten. Plaskende, slæbende dvaske, da et par børn går over åen, og pjaskene blander sig til mellemlyde, og de lave interesserede stemmer, helt for sig selv, mens de vandrer sydpå mod diget.

(Peter Seeberg: Ved havet)

Dagens opfordring: Læs noget, der tvinger dig til at sætte tempoet ned og dvæle lidt ved ordene. Det gør godt, midt i travlheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s