Yndlingsting

Nogen bloggere skrive hele tiden en gang imellem noget a la “I er så mange, der spørger, hvordan jeg bor/hvor mit tøj er fra/hvilken cafe jeg kan anbefale/hvilke blogs jeg læser, at jeg har lavet en liste med mine fifs til jer.” Åh, jeg ville ønske, at I også Spurgte MIG om det! Jeg kunne skrive, at I alle konstant vil have at vide, hvad jeg laver hele tiden. Eller “bruger mig som et trendbarometer”. Som en, der altid har fingeren på pulsen før alle andre. Dette er så ikke tilfældet. Men fordi I nok alligevel inderst inde brænder efter at høre det, har jeg lavet disse lister til inspiration. Jo, jo, det er inspiration til jer og ikke selvoptaget navlepilleri på en solskinsdag – gud forbyde det! Så værsgo. Nej, nej, ingen årsag! Virkelig!
Yndlingscafeer lige nu (sig det ikke til mange):
1. Cafe Anton i Smallegade – altid sød betjening og ro. Og man kan sidde ude, når solen skinner. Og være så heldig som veninde Karin og jeg og tilfældigvis få selskab og kaffe og digte af Johannes Møllehave. Som endda fik Karin til at læse sin nye børnebog højt for os, mens han begejstret så fra den ene til den anden af os for applaus og grinede tilfreds af sine egne finurlige ord. Blev lidt forelsket.

20130404_145152

2. Ipsen og ko på Gl. Kongevej ( især sscchhhh… for den er lille og nuttet og med keramik, man kan og vil købe)

3. Staalvand på Brønshøj Torv. Fordi jeg bor her, og fordi den har skøre, skægge ting, man også kan købe. Eller kigge på.

Absolutte yndlingsgadgets
1. Mine lilla hovedtelefoner fra Candy Skull

Lowrider - Athletic Purple w/ Mic

2. Spotify på min smartphone

3. Netflix og min computer

Yndlingsbeskæftigelse pt
1. Tulle rundt i solen med eller uden mennesker. Med eller uden butikker. Med eller uden kaffe. Med eller uden cafeer.

IMG_20130404_170922

2. Se serier

3. Læse

(Uuuuuuhhh, god damn what an exciting life!!!)

Yndlingsserier

1. Girls ❤ ❤ ❤ Elsker Lena Dunham, der spiller ocd-ramt forfatter – og sandelig også har skabt serien. Mega thumb up for hende!

2. Modern family

3. Altid og for evigt: Kongen af Queens. Ja, ja, shoot me.

Bøger på natbordet/toilettet/sofabordet/cafebordet/gulvet/i tasken, fordi det er dem, jeg læser i lige nu:

1. Ken Follets Uendelige verden, fordi personerne er troværdige og fordi jeg har noget med middelalderen lige nu og fordi man som oftest kan regne ud, hvordan personerne reagerer – har noget behov for forudsigelighed lige nu.

2. Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger, fordi hun er en gigantisk historiefortæller af den helt klassiske type.

3. Som altid: Vitello! Har også crush på ham…

Og velbekomme da!

Advertisements

5 thoughts on “Yndlingsting

  1. 10 tanker om “Yndlingsting”

    Karmakowgirl skriver:
    5. april 2013 kl. 09:05 (Rediger)
    Åh du er sgu skøn!

    Svar
    Amrit Maria Pal skriver:
    5. april 2013 kl. 09:06 (Rediger)
    Og det er du også!

    Svar
    Suzette Frovin (@sfrovin) skriver:
    5. april 2013 kl. 09:20 (Rediger)
    Jeg kunne godt tænke mig sådan noget med foto af dagens outfit kombineret med “det passer til den her bog, fordi…”

    Svar
    Amrit Maria Pal skriver:
    5. april 2013 kl. 09:22 (Rediger)
    Guuuuud, god ide! I’m on it!

    Svar
    Suzette Frovin (@sfrovin) skriver:
    5. april 2013 kl. 12:48 (Rediger)
    Jaaaa! Det blir sjaw

    Svar
    Anne-Li skriver:
    5. april 2013 kl. 09:43 (Rediger)
    Jeg bilder mig ind, at mange bloggere selv finder på det, når de skriver: “I er så mange, der spørger … hvorfor jeg valgte den farve neglelak/ gik venstre om søerne/ hvor de har den bedste kaffe (hov, sponsoreret indlæg forresten)..”
    Et billigt trick. Jeg synes, det er meget bedre bare at spørge sig selv om det, man egentlig gerne vil skrive om
    Et litterært “Dagens” vil jeg faktisk godt bede om også. Så kan du skrive, der er flere, der har blablabla, hvis du lige tager en Blixenklædt dag.

    Svar
    Amrit Maria Pal skriver:
    5. april 2013 kl. 10:43 (Rediger)
    Uh, jeg er allerede begejstret for det konceptet “Et litterært dagens”!!!

    Svar
    Frk. Vægt skriver:
    5. april 2013 kl. 10:40 (Rediger)
    Jeg er også lidt småpigeforelsket i Johannes Møllehave – ene og alene pga hans hjerne kunne jeg godt drømme om at blive hjerneforsker, for den må da være enestående!

    Svar
    Amrit Maria Pal skriver:
    5. april 2013 kl. 10:42 (Rediger)
    Hørt! Han var simpelthen så skrap med sine reciteringer af digte og sjove historier! Han sagde, han har en fotografisk hukommelse! Gid det var mig.

    Svar
    Christine Benna skriver:
    5. april 2013 kl. 10:51 (Rediger)
    Tak for en meget interessant og super trendsættende liste (også selvom den ikke var efterspurgt) 😉

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s