Fvonk, voksenmobning og Helle T.

Så skal du sørme igen af sted! Denne gang for at få fat i et eksemplar af Erlend Loes nyeste bedrift: Fvonk!

 

Fvonk er tidligere ansat i Vandre- og Motionsforbundet, men nu hjemme i en ensom og depressiv tilstand pga noget snavs, han har rodet sig ud på arbejdet.

En dag kommer staten(!) og lejer sig ind i Fvonks underetage – inkognito. Og under cover og iført et falsk skæg ankommer selveste statsministeren, Jens, for at rekreere lidt mellem sine statslige pligter.

 

Og man skal da være mere end almindelig ignorant for ikke straks at trække tråde til den norske statsminister Jens Stoltenberg (romanen foregår i Norge, og forfatteren Erlend Loe er også norsk). Og dette er vigtigt for at forstå ‘det forfærdelige’ , der henvises til flere gange – tragedien på Utøya. Og som Jens, som han bare kaldes i romanen, håndterede på alfaderlig vis. Og lige netop denne i romanen ubenævnte tragedie bliver behandlet på super elegant vis bogen igennem. Og det på trods af at bogen er virkelig morsom. Morsom og tragisk på samme tid.

 

Mellem Jens og Fvonk udvikler der sig et forhold, der mest af alt minder om et lettere umodent, men frit, omsorgsfuldt og sjovt drengevenskab, der bliver beseglet ved, at de blander blod. Og så gør de ellers alt det, som Jens i sin ufrie rolle som landets statsminister ellers ikke kan gøre, fordi det strider mod hans partis politik. Som fx svensk grænsehandel:

“og så er jeg ærligt talt temmelig spændt på hvad nonfood-afdelingerne i supermarkederne har at byde på, det kan nogle gange være perler, Fvonk…”

 

Romanen kan også læses som et menneskeligt modsvar på de sidste par ugers debat om, hvordan vi behandler Helle Thorning, noget der efter min mening efterhånden ligner grov voksenmobning uanset, om man sympatiserer med hendes holdninger eller ej. Romanen leverer den sjove udgave af en statsministers pligter og altoverskyggende ansvar, men lige under overfladen lurer alvoren og depressionen.

 

Fik jeg nævnt den er sjov, romanen? Som for eksempel når den beskriver Fvonks store fobi – kontrasten til det snavs han befinder sig; de rene gravide:

“De er ressourcestærke, de gravide, tænker Fvonk, de er fanme noget så uhyggelige og ressourcestærke.”

 

“De gravide burde helt klart holde sig for gode til at true andre borgere, siger han, vi har nok givet dem for stort spillerum. Måske forkæler vi dem lidt.

Du kunne måske tale med dem? siger Fvonk, de lytter til dig, det ved du jo, du som er landsfader og alting.

Tale med de gravide? siger Jens, haha, aldrig i livet.”

 

cover

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s