Når mor egentlig bare skulle holde kæft

“Min mor siger, at jeg lyder som min far. Hvorfor skal du altid være så underlig, skat, spørger min mor. Jeg er da i det mindste ikke vegetar, siger jeg. Nej, du spiser så usundt, siger min mor, du har et bekymrende forhold til mad. Jeg siger at mad er et stærkt ord. Min mor sukker og siger, at man jo elsker sine børn uanset hvordan de er. Jeg siger, at den slags udsagn er forbeholdt mødre til kriminelle og narkomaner. Hun siger, at rygning også er en form for narkomani.”

Eller

“Det er på tide, at du finder en ny, siger Mulle. Jeg siger at det er jeg overhovedet ikke parat til. Du skal finde dig en mand næste gang råber Mulles farmor. Tiderne skifter, farmor, siger Mulle. Mulles farmor fnyser. Bare hun ikke finder en neeeger siger Mulles farmor, det ville være det værste. Mulle slukker hendes høreapparat og lægger et tæppe omkring hende.”

Jeg læser Min mor siger af debutanten Stine Pilgaard. Den vrimler med alt godt fra havet (pizzaen over alle pizzaer i 80ernes Aabenraa. Hvilket i denne sammenhæng vil sige en over the top god bog!). Blandt andet dialoger og ytringer, der sidder lige i skabet.

“Min mor har taget en flaske rosévin med i en pose. I den anden hånd svinger hun indsamlingsbøssen frem og tilbage. Nu skal vi rigtig hjælpe de syge, siger min mor. (…) min mor tager to termokrus op af tasken. Skål på kræftpatienterne, siger min mor. Nu må vi håbe at de snart bliver raske.”

3 thoughts on “Når mor egentlig bare skulle holde kæft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s