Quiet please!

Det kan da godt være, at vi lever i et verdenssamfund, der hylder den udadvendte, ekstroverte type, fordi hun umiddelbart virker kapabel, men her i lille smørhulsdanmark får vi altså lige så mange hug som den indadvendte, måske flere. Hvor tit har jeg for eksempel ikke hørt sætningen: “Amrit, liiiiiiige…” akkompagneret af denne bevægelse:

Især da jeg sang i kor i mine unge år og altid havde noget spændende at fortælle de andre 3.stemmer.

Jeg er tit blevet irriteret over, at de introverte så nemt får folks medfølelse, fordi det i jantelovens Danmark er mere acceptabelt og prisværdigt ikke at stikke snuden for langt frem. Og at vi andre ‘liiige skal holde igen og ikke tro, vi er noget.”

Og ja, jeg synes, den introverte er præcis lige så meget værd og vigtig som den ekstroverte, Bare for the record.

Den her kommer snart

6 thoughts on “Quiet please!

  1. Tak for dette indlæg Amrit. Det trængte jeg så meget til at der var nogen der sagde højt!🙂 Ha’ en dejlig tirsdag. Kh. Liv

  2. Og jeg er en blanding. Når jeg har råbt og skreget og lagt beslag på samtaler og klovnet derudaf i nogle timer, så løber jeg hjem under dynen og kan ikke udstå mennesker i mindst en uge. Det er totalt forvirrende. Både for min omverden og for mig selv. Jeg glæder mig også Annas bog.

    Ps. Og når den der vamle “dæmp-dig/skrue-ned”-bevægelse kommer, så husker jeg Anne-Marie Helger, som vist var den første der sagde; “Hvis du synes, jeg er for meget, så er du måske for lidt.” Men jeg har aldrig turde sige det til nogen.

    Glædeligt snevejr
    M

    1. Fuck, det er sejt sagt. Det skal jeg helt sikkert huske til en anden gang…
      “Hvis du synes, jeg er for meget, så er du måske for lidt.”
      Anne Marie Helger er min nye helt(inde).

  3. Ved du hvad. Det er jo mig. Glad og ekstrovert. Og hvor ofte har jeg ikke fået den der “Skru liiiige lidt ned…”. Nogle mennesker synes jeg har et alt for stort ego. Eller bare eeeelsker at høre på mig selv. Jeg kalder det at være engageret, ivrig og engageret… BUM!

    Tak for dagens opmuntring, Amrit!

  4. Min kollega sagde til mig engang: “Jeg var lige som dig engang, men det fik de hurtigt pillet af mig…” Jeg var rystet, og tænkte, det skal være løgn. Der er satme ikke nogen der skal pille noget af mig!!
    Tak fordi du satte ord på. Og undskyld mit overdrevne brug af udråbstegn.

  5. I see your point🙂

    Men som introvert (det er dog blevet bedre med årene) må jeg sige, at f.eks. i folkeskolen var det fint for mig, når lærerne tyssede lidt på de højlydte. For så var der måske nogle flere introverte (mig), som kunne komme til. Dem, som ikke altid havde modet til at sige noget højt.

    Som introvert synes jeg nu ikke, at jeg har fået specielt meget medfølelse. Jeg er hele min skolegang blevet dunket meget i hovedet for at være for stille. Til HVER evig eneste forældresamtale i skolen har jeg ALTID fået kastet i hovedet: “Sig noget mere! Sig noget mere! Du er ALT for stille” (du er ikke god nok). Hjalp ikke super meget på selvtilliden – eller lysten til at sige noget for den sags skyld.

    Tak for tippet om bogen – jeg har i mange år søgt læsestof om at være stille & genert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s