Vil gerne være normal

Hold nu kæft, tiden flyver, når jeg har mine tøser. Jeg skal vænne mig til, at der er så meget pres på = at det er mig og ingen anden, der ordner alt! Især det logistiske stresser mig; aflevere Liv, aflevere Anine, aflevere mig selv. Især når Liv sætter sig på tværs og råber og skriger over endnu en ske, der lå forkert, og at hendes uduelige mor bare ikke KAN hælde ymerdrys op på den rigtige måde. Så sveder jeg, mens jeg kører af sted i playmobilen med en rolig Anine på forsædet og en hobbit i spænd og flitsbue på bagsædet. Anine har aldrig været sådan, og min ene veninde siger, jeg har godt af at have fået Liv. Det monster (både veninde og Liv!).

Den følelse af ikke at gøre det godt nok, der planter sig i mig – samtidig med at jeg skal bruge ALLE mine beherskelsesstrategier for ikke at ryge i struben på undermåleren, er led! Faldt over dette, der talte til mig:

Bogen beskriver hverdagen og de mange diskussioner, der opstår blandt forældre og børn – og man tager sig selv i at nikke genkendende til mange af historierne.

Den fortæller dig samtidig, at det ikke er fordi, du fejler som forælder, at dit barn er trodsigt. Det er ganske naturligt, om end anstrengende.

Kan selv! Vil selv! giver dig en følelse af at du og din familie er helt normal, og det er ret forfriskende når man står midt i det hver dag.

Jo tak! Bstiller et stk. normalhedsfølelse! Mætte vuns!

cover

Advertisements

5 thoughts on “Vil gerne være normal

  1. Jeg har 4 drenge af den slags 😉 flitsbue hobitter med temperament og meninger, og den mindste er knap et år! Man vænner sig til det, og spørger før man gør noget, og indimellem bliver man mere vred, sur, opgivende end man har lyst til – men santidig bliver grænser kridtet godt op 🙂
    Jeg har lært at se det som et sundhedstegn og kæmper ikke imod det, men kæmper istedet sammen med børnene særligt de ældste – om hvordan man med temperament og vilje tilpasser sig omverdenen.

  2. Åh, hvor jeg kender det – Min hedder Johanne og er fire år og jeg når længst ved at bruge en strategi, jeg kalder “Kvæl det med kærlighed”.
    -Du er dum, mor. Ja, det er jeg måske, men du er sød. Du er en lortemor (tænk, det sagde hun sgu!?), ja ja, så siger vi det, du er et dejligt barn og bla bla bla … Det tager altså meget at luften ud af barnets aggession, når jeg IKKE kører med på vognen og dermed giver hende anledning til at trappe konflikten op. At jeg så nogen gange må bide mig selv i underlæben, tælle til 10 baglæns og sige nogle tyske remser for ikke at eksplodere, det er en helt anden snak 🙂
    KH Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s