JEG SAVNER MINE PIGER – VRÆÆÆÆÆL!

Min første weekend uden pigerne er overstået! Hold kæft, det var hårdt. Slugte lige dele af nedenstående for at klare det:

download (23)

download

Og undskyld den ringe billedkvalitet – de er taget gennem tårer! Hold nu kæft, det var hårdt! Og jeg filosoferede konstant for mig selv over følgende dilemma:

Er smerten ved at leve i et dårligt parforhold egentlig mindre end smerten ved at skulle undvære sine børn?

Når jeg ikke filosoferede eller druknede smerterne, læste jeg i denne her:

cover

Hold kæft, den er god. (Og nu siger jeg ikke hold kæft mere.) Det er ikke finurlig ordkunst, men snarere en rigtig god historie. På den hyggelige måde. Opskriften er:

  • En del boligblok i norsk by i 1960’erne
  • En del opblomstrende velfærdssamfund
  • En del opgang, hvor jeg kommer indenfor hos de enkelte. Hos den emsige, der pudser lågen til affaldsskakten. Hos den far, der slår sine drenge. Hos hende den gudelækre, hvis mand er rejsende i posesupper og noget af en knallert sådan at forlade hende, hvis man skal tro de andre mænd i opgangen. Hos den unge mor med den tydelige fødselsdepression, der både drømmer om og er bange for at stikke nåle ned i fontanellen. (Ja, excuse me.)
  • En del dejligt flydende sprog.

Den er lidt anderledes end serien om Berlinerpoplerne, men det gør ikke noget. For den er der – på sin egen måde. En god gammeldags kollektivroman, når det er næsten bedst. For jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere bid i slutningen. Lidt mere kant i fortællingen, men pyt nu med det. Det er god underholdning en snevejrsdag.

Ps. Jeg er ikke fan af FCK. Heller ikke af nogen anden. Hader fodbold.

2 thoughts on “JEG SAVNER MINE PIGER – VRÆÆÆÆÆL!

  1. I know.. Altså det med at savne. Bare pas på dig, og undgå at gå i stykker i det.. Og jeg tror ikke, at der findes et universelt svar på dit spørgsmål. Det ved kun den enkelte selv. Jeg ved allerdybest inde, at jeg ikke udsætter mig selv for den smerte igen at undvære mit barn, denne gang fra anden omgang. Så jeg forsøger at holde godt fast, imens jeg kæmper en brav kamp for at undgå at gå i stykker. Ikke kun på grund af savnet, men fordi mit delebarn i hvert fald næppe kan siges at trives…. Kram til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s