Så er det min tur: December uncut #3, ladies and gentlemen

3. afsnit – 5. dec.

Bassen dunker ned igennem væggene, der nærmest buer af anstrengthed. Det har den gjort siden klokken ti. Bassen. Og det lader ikke til, den vil holde op foreløbig. Hun slår kompendiet sammen, opgiver at læse videre, og sætter håret op i en hestehale. Hun føler sig rastløs, føler hun må gøre noget. Hun rejser sig med et ryk og ser sig omkring i lejligheden. Blikket falder på fadet med julesmåkager. Hun griber det, går ud af døren og en etage op. Banker på. Agnete Jensen står der, og så noget der er streget over med sort kuglepen.
Bassen går næsten over gevind, da overboen åbner døren. Sus ser lige ind i et ophovnet ansigt og en tuderød næse. Hun ser ned på fadet.
“Øh…hej Agnete. Jeg…øh…”
Agnete vender sig og går ind i lejligheden, mens hun tuder. Sus stikker hovedet lidt frem for bedre at kunne se. Så hører hun baslyden blive lavere, og følger efter.
Inde i stuen ser hun sig om efter en plads at stille kagefadet på, men ender med at sætte sig på en køkkenstol med fadet på skødet. Hun gnubber anklerne mod hinanden og holder så fadet frem som en buket blomster.
“Vil du have en?”
Men i det samme pudser Agnete næse, og hendes ord drukner. Hun rømmer sig.
“Du spiller lige vel lovlig højt… altså… jeg sidder og læser… og det er altså ikke for at være sur eller noget, men du må gerne skrue lidt ned…hvis det er…altså…”
Agnete begynder at græde højere.
“Dumme svin! Han er!” hulker hun, “tror bare, han kan smide mig væk og erstatte mig med den lede kælling. Som om hun kan erstatte mig!”
Agnete ser anklagende på hende og snøfter højt, så det ene næsebor trækker sig i. Det giver slip med et lille smæld, og Agnete snøfter igen.
“Tykke, fede nar! Hvem fanden tror han, han er! Jeg skal kraftedeme vise ham! Og nu er hun sikkert lykkelig, den fede gimpe. Nu kan hun sidde og strikke julesokker til ham og bage på ham helt uforstyrret. Hun bliver klogere. Fedesen og fedesen!”
Agnete trækker vejret hårdt ind og ser helt oplivet ud efter sine ord.
“Nej du, jeg skal satme vise ham, hvad han har mistet! Han skal komme kravlende på sine bare knæ og trygle mig om at tage ham tilbage. Og så får han fandme sparket.”
Sus gnubber anklerne endnu mere og forsøger sig igen.
“Vil du have en?”
“Hvad er det?” Agnete ser lidt overrasket ud, som om hun først nu opdager fadet med småkagerne.
“Det er sønderjyske fedtkager og gode råd.”
“Gode råd? Hvad mener du? Er du kommet med… for at give mig gode råd?”
Sus bliver rød i hovedet og kan mærke, hvordan farven trækker ned på halsen. Anklerne gnubber nu som sindssyge.
“Nej da. Eller… det er kagerne…de hedder gode råd. Ja, det er en sønderjysk tradition.”
“Nå, på den måde…jamen, så giv mig et godt råd.” Agnete trækker en en lillebitte smule på smilebåndet.
“Værsgo’.” Sus strækker overkroppen, så hun kan blive siddende på stolen og række fadet tættere på. Det ser åndssvagt ud, kan hun mærke, og hun rejser sig halvt op.
De sidder og gumler på de sønderjyske kager et stykke tid uden at sige noget. En gang imellem snøfter Agnete.
“Altså hvis det er ham politimanden, du tuder over, så skal du slet ikke være så ked af det,” hører Sus sig selv sige.
“Han er altså ikke politimand, “ siger Agnete.
“Nå, men du skal ikke græde over ham. Han er et dumt svin. Mere siger jeg ikke.”

15 thoughts on “Så er det min tur: December uncut #3, ladies and gentlemen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s