Limboliv

Åh, har gjort det igen. Er igen faldet i søvn sammen med pigerne i går. Først med den ene, så den anden. På den helt ligeglade måde. På den måde, som kun de kan tillade sig, som faktisk rydder op og væk efter livet. Sidder nu i syndigt kaos iblandet leftovers fra MacD, som min ældste fik, fordi hun sammen med sin lærer endelig fik fortalt i klassen, at vi skal skilles. Hun er sej og sund. Jeg er bare lidt dum; kan ikke lade være med at ryge. Kalder dem skilsmissecigaretter. Men de griner tilbage, peger af mig, og råber, at de er kommet for at blive. Jeg tværer rasende endnu en af dem ud med nittestøvlerne, mens jeg straks efter kaster længselsfulde blikke efter de andre, der ligger jomfrueligt hvide i hardboksen.

Var på gensynsbesøg i vuggestuen med den yngste i går. Har glemt min mobil dernede, hader det. Ved præcis, hvor den ligger. Lige ved siden af den latte, jeg sad og godtede mig med,og så hendes sut. Som hun blev lige så ked af at mangle. Kan i det hele taget ikke finde noget, de 30 flyttekasser står og kigger hemmelighedsfuldt på mig, når jeg leder efter en pludselig uundværlig ting. Fører underlig limbo-tilværelse, og det er ikke på dansemåden, vel at mærke. Glæder mig til at komme videre.

Glæder mig også til denne her, som var den eneste bog, jeg købte på Bogforum:

cover

En opgang i en boligblok i 1965. Velfærden har holdt sit indtog, og husmødrenes arbejdsbyrde er lettet.  I dette miniunivers hersker frodig livlyst og stærk social kontrol. De otte familier i opgangen følger nøje hinandens gøren og laden, og er man heldig kan man få et glimt af konen på 4., der klarer fredagsrengøringen uden en trævl på kroppen. En dag kommer en ung altmuligmand og tilbyder at installere dørspioner …

Elsker teksten, hader de tre sidste prikker. For limbo-agtige.

2 thoughts on “Limboliv

  1. Jeg husker de tre uger, der gik, fra beslutningen om skilsmisse var taget og til jeg kunne flytte ind i den nye lejlighed, som en af de mærkeligste og hårdeste perioder i mit liv.

  2. åh, tak. Jeg vidste ikke, at hun var kommet med en ny bog. Hun er en af mine favoritter, hende Anne.

    Det er surt, når ting bliver væk. Jeg er begyndt at tro på, at man finder dem og får dem igen, når man har brug for dem. Indtil da klarer med sig fremragende uden. Men limbo føles stadig røvåndssvagt. I know!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s