Der er længe, længe til

Føj, hvor er det mørkt og koldt. Jeg skutter mig i blæsten og truer af himlen med en kuldeblå næve, mens jeg i al hemmelighed synes, at årstiden egentlig passer ret godt til skilsmisser. På en dyster, noir-agtig måde. Men novembers mørke strækker sig uendeligt langt; der er langt til 1.12., hvor jeg kan flytte ind i den nye lejlighed.

“Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.” (Henrik Nordbrandt)

3 thoughts on “Der er længe, længe til

  1. puh…. en dr¢j tid… jeg f¢ler med dig….g¢r alt hvad du har behov for: græde og tude, skrige, skælde, s¢ge tr¢st og opbakning og frem for alt en hel masse massage, wellness osv….

  2. Hold nu op – har lige selv aftalt med manden at det er slut – som i helt slut. Vi har prøvet at bøje os mod hinanden – ja har prøvet i årevis – men det bliver ikke godt for os, så nu giver vi op. Mærkeligt efter mange år pludseligt at måtte indse at man har boet sammen med en man passer så dårligt med :o) Endnu værre at man ikke rigtig har opdaget det i den tummel der følger med børn, problemfyldte graviditeter, flytninger, kravlen på karrierestigen og først nu “vågner op” og ser det for hvad det er.
    Nå hellere opdage det idag end imorgen, hvis man lige skulle skrue ja-hatten på.
    Men jeg bliver også mødt med de nedadvendte mundvige og triste, ja helt ulykkelige ansigter og tårer der triller hos dem jeg fortæller det til – jeg føler næsten jeg skal trøste dem !
    Vi har stadig ikke fortalt det til børnene – det er den eneste samtale jeg sådan rigtig frygter.
    Nå mig mig mig – ville egentlig bare sige: Du er ikke alene og dine betratninger i processen fra “lykkelig” kernefamilie til ?? er værdsat af mig – der er det samme sted i livet. Stort TAK og kram til dig.

  3. Jeg er ny i blogverden og har kun fulgt dig i din blog-verden et par måneder, et par meget betydningsfulde måneder, men jeg føler mig fuldstændig fanget ind af dine betragtninger og overvejelser om den verden du befinder dig i og som jeg til tider kender lidt for godt.

    Det er snart 5 år siden jeg og min drengs far flyttede hver for sig, men i modsætning til dig, så jeg det som et sort nederlag og det skulle tage mig mange år og mange tårer at se lyset og fordelene ved give afkald på den så omtalte kerne familie.
    I dag tænker jeg, om de bøger og de artikler du skriver om og henviser til, ville have gjort en foreskel. Jeg tror det ikke (men det er jo ikke til at vide og jeg har alligevel lyst til at læse alle sammen, nu), for, for mig, har det været en lang process der nok har skulle mærkes på egen krop: selvforståelse, selvværd, kerneværdier, hele møllen!!

    Når jeg ser på mig selv nu, kan jeg se at jeg aldrig tidligere har hvilet mere i mig selv end jeg gør nu. Det samme gælder min dreng, han er nu knapt 8 år!
    Jeg kan sige, at hvilken vej vi end vælger, så håber jeg, at vi vælger den ud fra kærligheden til os selv (og til vores børn) og at vi hele tiden holder for øje, at vi skal være os selv tro.

    Jeg elsker at læse dine ord og opleve hvordan du visualisere dine tanker.
    Jeg glæder mig hver dag til at se om der er nye ord fra dig:
    Tak fordi du lader os komme så tæt på

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s