Skilsmissesnak

Her for tiden læser jeg utrolig meget i denne her. Den gør blandt andet op med denne meget dominerende holdning: at “ægteskabet betyder social vellykkethed, mens skilsmissen betyder det modsatte, nemlig social mislykkethed.” Sagt af bogens ene forfatter Maria Sveland.

Jeg nikker bifaldende.

Og når jeg ikke gør det, vender jeg gode, (k)ærlige sider i denne her sammen med mine søde, bløde piger:

Mens jeg bruger mit krudt på at huske, at:

der ikke er fokus på forældres rettigheder, men på hvad der er bedst for børnene.” Siger Børns vilkår.

(Jamen, jeg kommer jo bare til at savne dem så meget, når de er hos deres far!!!) Og ja, jeg skal skilles.

43 thoughts on “Skilsmissesnak

  1. Kære Amrit. Det har været tydeligt, at du har været igennem noget virkeligt svært, og stadig er det. Og når jeg læser dette indlæg forstår jeg godt, hvorfor du har været forsigtig med at skrive om det, til tingene ligesom begynder at hænge sammen på en ny måde. For det kommer de jo til. Jeg synes virkelig, du har formået at lave et meget stærkt indlæg med meget få ord. Og uden ynk, men med forventninger om, at det nok skal blive godt. For er nogen tjent med sammenhold for sammenholdets skyld?
    Jeg hepper på dig, A. Hele vejen igennem. Jeg er sikker på, I fortsat skal få skabt en god verden for jeres piger – og gode pauser for jer selv. Men jeg ved virkelig ikke, hvordan man gør. Håber du finder ud af det.

    1. Tak Teresa. Jeg har også været forsigtig med at skrive det, fordi alt skulle falde på plads med pigerne; de skulle vide besked, det skulle deres skole/børnehave også og så videre. Alt det skulle være på plads, før jeg kunne skrive om det. Tak for støtten, T.

  2. Jeg ved ikke en skid om skilsmisser. Men det klogeste min mor har sagt til mig – som passer på meget i livet (fra bumser til kærestesorg) – er, at alt er en overgang. Så jeg følger din overgang og er her med ører og kaffetår, hvis det skulle være.

  3. Jeg forstår, at det er svært nu. Jeg vil ikke sige, at jeg har prøvet det samme, for selvom jeg er skilt er der lige så mange måder at blive skilt på, som der er måder at være familie på. Jeg får bare lige lyst til at skrive en kommentar om familieformer i en tid, hvor mange bliver skilt, men hvor kernefamilien stadig er idealet for mange. Et aspekt af at være familie er den familiekonstellation man lever i: kernefamilie, enlig forælder, patchworkfamilier, regnbuefamilier osv. Hver familieform sine udfordringer, sine fordele og ulemper. Det vigtige for mig er, hvordan man er familie. Eksempel: En veninde blev i et dårligt ægteskab fordi hendes børn ikke skulle være “lejlighedsbørn”, så hellere blive og være ulykkelig fordi børnene skulle vokse op i et villakvarter med sti-system til skolen og hallen. Det vigtigste for mig er, hvad man “putter” ind i de lejligheder/villaer og familier – ikke om man lever op til et ideal om, hvordan det er bedst at være familie.

    1. Hørt, Isabel! Og hvordan kan det være, at kernefamilien stadig er idealet, når op mod 50% bryder op fra den? Ligger vi under for en forældet forestilling om den perfekte familie? Eller kan vi ganske enkelt ikke leve op til den, fordi vi er for kritiske? Eller har vi langt om længe fundet ud af, at der findes andre måder at være familie på, som indebærer både ligestilling og glæde? Jeg ved det ikke.

  4. Jeg sender dig tusind tanker – og et par andre anbefalinger på bøger, som jeg af forskellige grunde tilfældigvis har læst:

    Skilsmissen – det gode samarbejde er et spørgsmål om vilje (http://profilcoaching.dk/boeger/)

    Det levende parforhold (http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4954&item=27326) – ja ja måske lidt sent, men der er en række kapitler, der kan bruges til at blive klogere på sig selv og sin egen rolle i det der skilsmisse-halløj. Og din (ex)-mands. Mest fordi I jo alligevel skal forholde jer til hinanden i mange år frem.

    Har en (anden) veninde, der netop er blevet skilt og som har slugt denne her råt: http://www.saxo.com/dk/kaere-skat_meghan-d-jakobsen_haeftet_9788770558648

    Store krammere og tusind tanker til dig!

  5. Kære Amrit!

    Jeg står selv som ny-separeret, så jeg kan kun nikke genkendende til det, du går igennem. Da jeg læste “Happy, happy”, var det lidt som en åbenbaring… Det var mange af mine egne tanker sat på papir, at jeg blev bare SÅ lettet og glad – jeg var/er ikke alene i rutschebanen… Det er svært, men i mit tilfælde er det bestemt også godt, og jeg har ikke ét sekund fortrudt beslutningen om at tage mit liv i min egen hånd. Jeg ønsker dig alt godt, fat mod, der er lys for enden af tunnellen. Selv om du kommer til at savne dine piger ad H….. til i far-ugerne, så kommer du til at værdsætte din Amrit-tid, believe it or not🙂

    KH
    Heidi

    1. Tak, Heidi, for et positivt indlæg. Jeg havde det på samme måde, da jeg læste Happy, Happy – det er ikke kun dårligt alt det her skilsmisse-halløj. Det er også at tage ansvar og ville noget andet og bedre for sig selv og sine børn – og måske endda for sin ex.
      Knus

  6. Havde måske godt lidt på fornemmeren at det var i den boldgade. Avs! Det gør bare så ondt. Sender dig tit en lille tanke.
    Med ønsket om alt det bedste til dig.

    Xx

  7. Kram herfra. Du er savnet, men livet er vigtigere (og jeg havde også fornemmet hvor du var henne). Jeg har været turen igennem for (Hov! hvordan skete det?) lidt over 10 år siden. Og det er hårdt. Men også kun en overgang – og der er nyt spændende liv bagefter den værste sorg.
    I øvrigt kan jeg anbefale Signe Wennebergs bog om skilsmisser: “Lev livet Selv”. Super god.
    Og p.s. Jeg lærte faktisk at nyde fri-week-enderne ret hurtigt. Så længe man slapper af og lader manden klare det selv og stoler på at han kan, er det en ferie! (Nyder også når ungen er på ferie hos sin far, men må indrømme at jeg savner ham noget efter 14 dage!)

  8. Åh altså. Hvor surt. Jeg føler med dig !
    Sender opmuntrende krammere din vej.
    Ps. Den der skilsmissebog, skal jeg da helt sikkert have fat i. Den lyder god.

  9. Det gør mig ondt, og måske er det ledt, men jeg er bare glad for at ingen af jer har en dødssygdom. Man hører hvad man selv har rodet med. Jeg ønsker dig alt det bedste, 2 af mine veninder er i det samme, og jeg ved at udfordringen ikke for sjov sættes i samme liga som sygdom, fyring og dødsfald.

    Mht. kernefamilier, det vi alle stiler efter (!), så læste jeg engang at kun 13% af danskerne lever i sådanne, så kan vi ikke slappe af med det (sagt til medier, specielt reklamer), – og omfavne den mangfoldighed praksis er. Ellers kan jeg sgu lige så godt død nu, for jeg kommer ikke til det. At være en del af de 13 %.

    Velkommen til de restende 87% :o)

  10. Kære Amrit.
    Det er svært og barskt. Hvor er det flot, at du deler med os.

    Som skilsmissebarn kan jeg kun sige fuck kernefamilen, det er dælme sjældent, at det er så smukt i virkeligheden, som det er på papiret.

    Jeg sender styrke din vej!

  11. Åh nej altså – det var lige hvad jeg havde frygtet det var. Jeg ønsker jer alle en masse styrke i den svære tid I gennemlever lige nu. Kram

  12. Kære Amrit.

    Jeg hørte for nyligt at “sorg er kærlighed, der har mistet sit hjem”… Og for dælen hvor gør den ondt, sorgen. Det tager tid, men du skal nok komme igennem den, også selvom det ikke føles sådan nu. Jeg sender et stort kram i din retning.

    De varmeste tanker herfra.

  13. Pisosse! Det bliver godt igen. Engang. Husk undervejs at passe på dig selv og nyd det når du kan kysse dine børn. Ved at det er hårdt. Har været der. Men ved også at det er en overgang.
    Selvom vi ikke kender hinanden, sender jeg venlige tanker.

  14. Søde Amrit – jeg tænker på jer og vil sige, at jeg er her, hvis du får brug for en snak, et grin eller noget helt tredje. Stor bamsekrammer fra Bjarke

  15. pyhh, ingen døde og ingen dødsyge ! Og øv… skilsmisse er en trist sag.
    Du er jo en skøn kvinde, så jeg ved at du og ungerne kommer ud på den anden side igen !
    Stor krammer herfra. Du siger bare til hvis du har brug for en skulder….

  16. Jeg kan forstå din bemærkning om “socialt vellykkethed” for vi har vores grunde, forventninger, drømme når vi er sammentømret i et ægteskab. At skulle slippe forestillingen om hvilket liv man har og vil opbygge…. Det syntes jeg var en af de største hyrder, som gjorde temmelig ondt.
    Men på et eller tidspunkt findes også nye værdier, andre veje…..
    Jeg ønsker dig en masse plads til at reagere og til at skabe din vej med børnene……

  17. Det er tab af forventninger og det stinker, gør ondt – men du har fat i den lange ende, du handler, du gør noget, undersøger og forsøger. Jeg ønsker dig (og din familie) alt det bedste. Mange tanker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s