(K)ærlig

Som så mange andre: fortæl eller fortæl ikke. Det er ikke i det skel bloggens værdi opstår. Men jeg bliver samtidig så glad for jer, der tør bryde den logik, hvor vi kun fortæller retrospektivt om smerten, som noget vi ser tilbage på fra nye og afklarede tinder. Det er sejt gået – tak for det – og heller ikke i det kompliment ligger, at du så skal følge op med mere.

Denne kommentar fik jeg i går. Og den er jeg glad for! Jeg har selv tænkt tanken om, hvorvidt det er noget man kan tillade sig, altså sådan at være ærlig og bare sige tingene, som de er. Men hold kæft, hvor har jeg bare selv så meget respekt for de, der er det. For de, der ikke er ramt af den der visne ‘ej, det kommer ikke andre ved’ og ‘ej, det kan man da ikke!’ For gu’ kan man så. Og gu’ vil jeg så. Men jeg vil helt ikke ud i noget sensationslystent selvmedlidende ynk. Derfor har jeg også tænkt meget over denne kommentar:

Det er ret grænseoverskridende at læse med på din blog for tiden, og jeg føler mig lidt som en vindueskigger, der står med næsen mast flad mod ruden til dit liv, mens jeg venter på at se, hvad og hvor meget, der ramler ned. Hvis det ramler ned. På den ene side almindelig medmenneskeligt bekymret og på den anden side måske bare nysgerrig på en ubehagelig se&hør’sk måde?

Og det kan jeg sagtens forstå. Men om det bliver ‘sensationspræget’ eller ‘for meget’ afhænger også af mental indstilling og retorik. Og selvfølgelig af almindelig respekt for de nærmeste.

Når jeg ikke tænker vigtige tanker, forsvinder jeg ind i krimierne. Dejligt medrivende og ofte også, desværre, dejligt tankeløse. Elsker nyopdagede Viveca Stens skærgårdskrimier – er i gang med hendes fjerde og seneste I nat er du død.

cover

5 thoughts on “(K)ærlig

  1. Jeg læste også den førstbeskrevne kommentar og blev helt glad. Det er nemlig sommetider vigtigt, at man tør. Men det er samtidig vigtigt, det ikke føles som noget, man BØR gøre, eller noget man SKYLDER nogen. Man skal have lyst til at dele smerten mens man er i den. Ellers skal man lade være. For mig er det eneste måde, jeg kan håndtere smerte på. Ved at dele den og lade andre bære lidt af læsset. Men for andre er det alt for privat. Summasummarum: Det vigtige er, hvordan DU har det med at dele det. Pyt med, om læserne synes det ene eller det andet, for der vil altid være nogen, der synes noget modsat, og man kan ikke please alle. Men det er din blog!

  2. Kæreste Amrit
    Ment i den allerbedste mening: Den eneste grund til, at det føles grænseoverskridende at læse med på bloggen for tiden, er at du bliver ved med at skrive, at der er noget galt uden at fortælle hvad. Og det bliver man simpelthen så nysgerrig af.
    Derfor føler man sig lidt som en af dem, der stiller sig op og glor på ambulancer – fordi vi kommer igen og igen for at se, om det min er i dag, du fløfter sløret. Og vi vil selvfølglig allesammen hellere være medfølende og konstruktive.
    Det er helt op til dig, hvad du vil fortælle. Selvfølgelig er det det. Alt er tilladt. Træk dig ind i dig og dine nærmeste. Hold en lang pause fra bloggen. Eller blot dig og lad os andre lære af din sorg og frustrationer. Men jeg mener, at du med din tvivl, bliver det, du frygter at blive med ærligheden: selviscenesættende.
    Jeg hepper på dig. Støtter dig. Og sender dig masser af gode tanker.

    1. Tak Tine. Jeg har for længst besluttet at fortælle det, men jeg er nødt til at vente lidt, fordi jeg skal tage nogle hensyn. De skal lige være på plads. Jeg synes, det er vigtit at dele sorger og bekymringer, såvel som de gode stunder – for der kommer så meget godt tilbage! God weekend. Knus

  3. Kære Amrit, igen – det er dit valg. Personligt giver jeg dig ret i, at det knytter sammen, at man tør være ærlig. For der sidder ofte et andet menneske derude der tænker; Fuck – så er det ikke kun mig. For noget af det sværeste, er hvis man føler sig helt alene med de store ting. Vi mennesker skal igennem meget smerte. De færreste glider lige igennem, så for mig er styrken at lære fra hinanden, for mig er bloggen en mulighed for at føle mig mindre alene, når tingene brænder på. Ikke hvis, men når.

    Gode tanker fra en anden Sønderjyde (- og ja, sønderjyder har lært at man holder det for sig selv)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s