Trøstetingen

Fandt i går ny yndlings trøstegadget:

Købt på Vesterbro – en bydel, der om nogen forstår sig på nødvendigheden af at have to af livets trøstesutter lige ved hånden på én gang.

Ellers hvisker jeg et lille ydmygt tak! Tak, fordi I er søde, rare og forstående. Fordi I, der aldrig har lagt en kommentar før, lægger en nu, fordi I synes, jeg trænger til det. Og det gør jeg. Tak, fordi de af jer, der tit lægger en kommentar også gør det, når nøden bider mig i røven.

Jeg har besluttet mig for at løfte det sorte gardin for mit problem, min udfordring, min krise, fordi I er som, I er. Og fordi jeg kan mærke, at jeg har lyst til det. Brug for det. Men det skal lige vente et par dage, for nogle af de allervigtigste personer i mit virkelige liv skal have det at vide først.

Kys A

 

14 thoughts on “Trøstetingen

  1. Ser frem (dg med bekymring) til, at du løfter sløret. Og til hvordan du gør det. Tænker, at hvis du kan stå igennem noget, der tegner til at være dit livs krise – og så stadig være troværdig, ærlig, vis og smuk – så er der måske håb for os andre… Kram!
    (er i øvrigt hoppet med på Mads Langer og deler fuldt ud din begejstring!)

  2. Har været en #silent #stille #tyst læser på din blog indtil i dag. Og helt uden at have mødt dig, så synes jeg godt om dig. Din humor, din måde at fortælle om bøger & dit liv på. Du har oven i købet fået mig til at læse (2) bøger igen, TAK Amrit ♥ Angående den sorte del af dit liv lige nu, så prøver jeg altid at huske på, at noget bedre venter. Må jeg anbefale dig en bog i dagens anledning? Ja, det må jeg🙂 Livet er ingen strøgtur af Lone Kühlman. Vil du arve mit eksemplar, så send din adresse. Det er faktisk ret tragi-komisk læsning. Blog-kram, Lea

  3. Kære Amrit – Vil bare sige, at jeg jo sagtens synes, man kan have en blog med et personligt præg – uden at fortælle om private ting🙂 For mig gør det ikke læsningen værre. Tværtimod, ville jeg næsten sige… Herudover tænker jeg også, at du ikke behøver at tro, at der er nogen forventninger fra dine læsere (heller ikke selvom du har en personlig blog). Når der popper nye indlæg op i readeren, går jeg ind i dem – når ikke, tænker jeg ikke over det…
    Du skriver stadig godt – og kan godt lide at blive inspireret af din læsning.

    Håber, du går bedre tider i møde snart. Bedste tanker.

    1. Jeg er med her! Godt skrevet Katrine : )
      Personlig uden at være privat er absolut en mulighed. Når der er indlæg læser jeg med og ellers tænker jeg heller ikke over det…
      Kh. Liv

  4. Det er ret grænseoverskridende at læse med på din blog for tiden, og jeg føler mig lidt som en vindueskigger, der står med næsen mast flad mod ruden til dit liv, mens jeg venter på at se, hvad og hvor meget, der ramler ned. Hvis det ramler ned. På den ene side almindelig medmenneskeligt bekymret og på den anden side måske bare nysgerrig på en ubehagelig se&hør’sk måde? Men så tænker jeg, at du jo selv bestemmer, hvor meget det sorte gardin skal trækkes til side. Hvis det overhovedet skal trækkes til side. Har du brug for at læsse af på bloggen, så gør det. Og hvis ikke, så lad være. Og giv det den tid, der skal til. Bloggen løber ingen steder. Det er vigtigere, du passer på dig selv. Gode tanker sendes i din retning.

  5. Fortsæt med at tage vare om dig og din glæde ved at udtrykke det, der får dig til at glædes ved livet, kære A🙂
    Træk vejret dybt, hold inde, mærk efter, og f¢lg dit hjertes små nye signaler. Ikke mere, ikke mindre…
    KNUS

  6. Jeg føler jo jeg kender dig meget bedre, end jeg gør. Og jeg føler virkelig med dig helt ind i sjælen uden at vide, hvad der er galt. Men fordi jeg kan mærke dine bekymringer. Det lyder åndssvagt. Men altså. Ja gu’ er vi her også når der er modgang. Det er måske en lille trøst, en læser fra det mørke jylland kan byde på, men den er der trods alt. Jeg hepper på dig

  7. Hvad end dit problem er, så føler vi med dig. Hvad end dit mørke består af, så forstår vi dig og hvad end der sker, så er vi sikkert mange der hepper på dig.
    Og for Guds skyld, så glem aldrig hvor stærk mennesket er og hvor meget vi egentlig kan holde til, når vi vælger det.
    For hvad der end nager dig, så kan du godt overkomme det.

  8. Kære Amrit.

    Bare lige et kærligt klem fra een der ligesom dig er båret af banen, og nu ligger i fosterstilling.

    Kh

  9. Jeg har læst med længe, og er vild med dine bogtips – kræs for en dansklærer, der pt får læst alt for lidt. Som så mange andre: fortæl eller fortæl ikke. Det er ikke i det skel bloggens værdi opstår. Men jeg bliver samtidig så glad for jer, der tør bryde den logik, hvor vi kun fortæller retrospektivt om smerten, som noget vi ser tilbage på fra nye og afklarede tinder. Det er sejt gået – tak for det – og heller ikke i det kompliment ligger, at du så skal følge op med mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s