Noget om sex

Hm… Lytter til meget interessant program i Iben og Mødregruppen på Radio 24-7. Om at sex er alle vegne med sine swingerklubber, S&M-eksperimenter og Fifty Shades-læsere i busserne. Og at nogle er dødtrætte af det. Føler det som en sur pligt at skulle leve op til det konstant. Panelet er spændende: parterapeut Ingrid-Ann Watson, billedkunstner Iben Mondrup og forfatter Merete Pryds Helle, og de er ærlige, fortæller blandt andet om egen onani. Og om hjertesex. Noget med bare at være glad og let i sengen i stedet for at skulle alt muligt. At det er ok at være tilfreds med sit sexliv. Sådan.

Og alt imens, at der er sex overalt i det offentlige rum, er vi gået hen og blevet meget bonerte inden for hjemmets fire vægge. Og med meget stramme grænser for ens egen og andres seksualitet. Den største skilsmissegrund, blandt de 40% af den danske befolkning, der bliver skilt, er utroskab. Og det er da paradoksalt, at imens sex er allevegne, så er vi blevet meget mere firkantede eller monogame. Når det så er sagt, så er det da også underligt, at der er så mange, der bliver skilt netop på grund af utroskab? Hvorfor er der så megen utroskab? Panelet taler blandt andet om, at vi enten er blevet for svære at stille tilfredse i sengen, eller også er vi bare ikke skabt til så snæver en definition af sex, altså at den kun hører hjemme derhjemme.

Der er ingen tvivl om, at emnet er hot, også litteraturen er med på sexbølgen. Gamle slagere som Anaïs Nin og Fanny Hill bliver genudgivet, Fifty Shades går sin udskældte sejrsgang, og også danske Kristina Stoltz er ude med en samling erotiske noveller.

Måske viser bølgen os, at der er grund til at kigge vores seksualitet efter sømmene, revurdere de gængse rammer eller slå dem yderligere fast. Eller endnu bedre: gøre hele begrebet mere åbent og tolerant, så vi ikke behøver ligne hinanden. Det kunne ihvertfald tage toppen af præstationsangsten. Og gøre os hver især mere ok. Og mindre fordømmende og sammenlignende?

Iben Mondrup siger det så godt i programmet: “Min frigjorthed er ikke din pligt, og jeg ønsker heller ikke, den bliver det.”

cover

cover

cover

cover

Amen.

3 thoughts on “Noget om sex

  1. Jeg synes det er interessant, at der er så mange kvinder, der har læst Fifty og i sammen åndedrag føler sig nødsaget til at pointere, at det der med S/M altså ikke er noget de dyrker. Det foregår ikke hjemme i MIT soveværelse, men jeg er da total åben overfor, hvad der foregår i litteraturens eller dit.
    Sjovt nok er der ikke mange, der henkastet fortæller, at de da godt kan tage et slag fra den nihalede en gang imellem.
    Jeg synes ikke vi skal blande os eller direkte sammenligne, men jeg kunne godt ønske, at der var en anelse mere afslappethed omkring seksualitet og forskelligheder, som ikke kun gik i retning af: “Du må gerne tænde på lak og læder, men jeg skal i hvert fald ikke nyde noget”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s