Føljeton #3

(Føljeton #1 her, #2 her)

 

Tristheden har sat sig som en knugende fornemmelse i maven. Hun går rundt i det store hus, fylder rummene med sin tomhed, ser væggene vælte ind over sig. Ingen kan klare så meget tomhed.

Måske skulle hun lave sig en kop nes, sidde lidt ved computeren. Måske tage på strøget? Hun misunder Mads, at han kan tage så let på pigerne, at han har lyst til at være sjov sammen med dem. Hun sagde, hun havde brug for ro. Mads så ikke på hende. Og hun lukkede døren efter deres stemmer og latter. Hun har lukket sig selv inde og ude, tænker hun.

Neskaffen dufter hende insisterende op i ansigtet, da hun åbner glasset. Elkedlen buldrer hurtigt, den er ny, en BODUM. Den er grim og grøn. Med den dampende kop kaffe i hånden, går hun gennem terrassedøren ud i solen. Isen er ved at smelte, solen er ny og skarp og varm. Hun nipper små slurke af den skoldhede kaffe i sig. Og mærker ham igen. Hans latter, hans lethed i sindet, hans fasthed i kroppen. Så ulig det hun har omkring sig. Og hun vidste det slet ikke. Det er det, der undrer hende mest. Hun vidste ikke, hun var så åben for det, at hun havde savnet det, at hun havde manglet det. Noget.

Hun ser knopperne på sine arme, hun fryser. Men hun bliver stående. For hun kan ikke gå ind. Hun kan ikke gå tilbage. Men hun kan heller ikke gå længere ud. Hun er fastfrosset, som en tunge på en kold lygtepæl.

”HEY!!”

Det giver et sæt i hende, og hun drejer med et ryk hovedet i retning af lyden.

”Hold kæft, det er dejligt vejr! Er du også ude og nyde det?” Naboens hoved rager op over den høje hæk, ansigtet vendt mod solen og så tilbage mod hende.

”Øh… nej… jo! mener jeg.” Hun kan ikke finde takten. Men det ser ikke ud til at bekymre naboen, der smiler stort og vinker hende over til sig.

Forsigtigt tripper hun for ikke at glide på den is, der ligger tilbage.

”Jah?”

”Jo”, siger naboen, ”jeg har sgu lige hørt, at Jensine er gået ned med flaget. Men hør, vil du ikke med op og ha’ lidt kringle?” Naboen nikker i retning af den altan, de byggede til på 1. salen i sommer. ”Der er varmt nok deroppe.”

Hun vender sig, men kan ikke komme på noget at sige, så tænker hun på kringlens normalitet og nikker.

4 thoughts on “Føljeton #3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s