Læs den ikke

Nogle gange læser jeg en bog, som egentlig er kedelig og svær at komme videre med, men hvor personerne på en eller anden mystisk måde holder mig fanget. Og hvor jeg er nysgerrig på, hvad der kommer til at ske med dem. Det irriterer mig.

Sådan en bog er Quentins af Maeve Binchy.

Den handler om Ella, der er blevet bedraget af sin gifte kæreste. Han har iøvrigt også bedraget hendes familie og rigtig mange økonomisk, og er forsvundet. Den populære restaurant Quentins drives af Brennan-parret, der serverer mere end bare mad for gæsterne, nemlig menneskelig omsorg. Også for Ella. Og det er sådan set ikke historien, som sagt, der er interessant, klichéfyldt som den er, men derimod slægtshistorierne bag.

Men det ændrer bare ikke ved, at det er en flad omgang sødsuppe, hvor de psykologiske skildringer mangler dybde, og hvor historien bare aldrig rigtig tager fat.

Jeg tror sgu, jeg lader den ligge. Selv om jeg hader ikke at læse noget færdigt.

7 thoughts on “Læs den ikke

  1. Meave Binchy er fantastisk forfærdelig. Nogle gange kan jeg godt elske at læse den slags pladder som en kontrast til alt pseudointellektuelle sludder jeg ellers normalt læser

    Pseudointellektuelt sludrende var hvad min skrivelærer kaldte mig forleden,hvilket jeg stadig prøver at komme mig over

    1. Nemlig! Det er kan være så fedt med et anderledes modspil til de mere krævende tekster! Hey, det er langt bedre at være pseudointellektuelt sludrende end almindelig intetsigende!

  2. Maeve Binchy døde i sidste uge, 72 år gammel. Jeg har vist læst en enkelt bog af hende, men hun har skrevet en række jule-noveller, som jeg ind imellem finder frem i december, der er nogle gode, lidt skæve noveller imellem.

  3. Ha ha, hvor skønt at du afsiger sødsuppe-dommen, sådan bare … Det er fint også en gang i mellem at finde ud af, hvad man IKKE behøver at spilde sin læsetid på🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s