Føljeton #1

Alle lyde går hende på. Maven gør ondt. Smerten presser op ad mod halsen og blokerer for luften. Pulsen, der banker. Kvalmen, der truer med sprøjte ud over det hele. Stemmerne i gangen fra den mand, hun er gift med. Der tager de børn, de har sammen med ud at købe ind. For at skåne hende. Dem måske? Spotify, der bliver ved at ødelægge hendes play liste med reklamer og numre, hun ikke har bedt om at få spillet. Frustrationen vokser og vokser, hun kunne slå sig selv i hovedet. Hun plejer at være glad, og nu hober flosklerne og klicheerne sig op og truer med at vælte den utrimmede hæk, der for hende symboliserer manglen på kontrol og utilpassethed i det borgerlige kvarter, de er flyttet ind i.

Hun har lyst til at græde. Det overrasker hende. Hun vil ikke græde og får mere kvalme. Hun rejser sig og går ud og ser til den kylling, hun har i ovnen. Da hun linder på ovnlågen, dufter det af den timian, hun har gnedet ind i dyrets knogler. Hun har ikke før lavet en kylling i ovnen, hun gnider sine arme og prøver at samle sig. Hun ser ud af køkkenvinduet på alt det grønne og spiller den samme sang igen og igen. Hun kan lide ordene og prøver at memorere dem.

En dør smækker nedenunder, børnenes stemmer trænger op til hende og gør hende almindelig. Stabil. Et luftpust står ind af døren med Mads.

”Hej skat,” siger han og går hen for at pakke varerne ud. Hun ser på hans ryg, kender den så godt, musklerne arbejder, mens han læsser ting ind i køleskabet.

”Jeg har købt alt det, vi har i forvejen, ” griner han og tager endnu en fuld ketchup op. Hun ler lidt med, og går så pludselig ind i stuen.

8 thoughts on “Føljeton #1

  1. Uuhh…. og hvad sker der så?
    Skal jeg så vente helt til i morgen med at finde ud af det Amrit?!? Tror bestemt du har fejlkalkuleret med min tålmodighed. Nuvel. Jeg venter. Det lover godt…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s