Aftenerne er mine.

Skybrud?! Hvad sker der?? Nedsmeltning af vejr plus min hjerne. Jeg vil en hel masse, men Uffe arbejder, og jeg har pigerne. I sidste uge slæbte jeg dem så meget med rundt i København og omegn, at Anine til slut trak opgivende på skuldrene og træt af livet efterspurgte en fridag. En FRIdag? Jamen, du har jo ikke andet, pige! Hun ville bare gerne være hjemme uden planer. Det samme med Liv. Så det er vi nu. Og jeg hygger om dem, men jeg kan også mærke, at jeg så småt er ved at være lidt, hvad skal man sige… mæt af ordet ‘mooooar’ og sætningen ‘jeg er sulten’. Lige så stille begynder jeg at glæde mig til at komme på arbejde igen. Samtidig med at små mænd med hjelme og økser hakker sætninger ind i min hjerne som ‘kan du ikke engang holde ud at have tre ugers ferie med dine børn??!!! SKAM dig!’ og ‘Så skulle du måske ikke have haft børn, når du skal være så egoistisk!’ og ‘Tænk på alle de enlige mødre, der er sammen med deres børn hele tiden!!’

Jeg er ikke enlig, jeg har bare en mand, der arbejder meget, og lige nu er det næsten det samme. Derfor har jeg også lavet den aftale med ham, at dagene er hans og aftenerne mine, og i aften skal jeg på Kung Fu Bar med en gammel ven, og det er dejligt. Jeg tror, jeg lader de små mænd blive hjemme…

 

Denne her er spritny: Rastløs af William Boyd. Og handler om husmor, der tager rastløsheden i egen hånd! Se bare, hvad litteratursiden blandt andet skriver:

Vi befinder os i 1970’ernes England. Ruth, der er enlig mor, forsørger sig selv og sin søn som engelsklærer for udlændinge. Hun har altid haft et komplekst forhold til sin mor, Sally Gilmartin, som en dag inviterer sin datter ud til sig for at fortælle hende, at hun tror nogen forsøger at dræbe hende.

Ruths mor lever et stille liv med sin landsbyhave, og det kommer derfor som et chok, da hun afslører, at hun lever under falsk identitet og er tidligere engelsk agent op til og i starten af 2 verdenskrig.

6 thoughts on “Aftenerne er mine.

  1. Jeg har også ferie alene med banditterne i denne uge. Og selvom jeg nyder det, så er jeg også MEGET bevidst om hvad tid manden kommer hjem fra arbejde HVER dag!

    Hey, hvis du og pigerne ikke laver noget i morgen, onsdag eftermiddag, så tusser banditterne og jeg rundt ved Østerbro (eller noget) fra 12-15 uden mål og med… :o)

  2. God aftale I har der!🙂 jeg forstår dig i øvrigt godt… Har den ugers ferie med børn og burde være lykkelig. Er personligt ret lettet over, vi er igang med sidste uge nu….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s