Balancerer…

Jeg har haft små børn længe. Sådan føles det ihvertfald. Men nu er yngstepigen Liv næsten tre, og jeg mærker en spirende løsrivelse fra symbiosen, som har varet længe i hendes tilfælde. Og jeg kan begynde at mærke mig selv. Mærker, at jeg er andet end den mor, jeg næsten udelukkende har været i de sidste år. Jeg mærker en stærk trang til at være mere ude og forlade den rede en smule, som jeg har siddet så fast i de sidste år.

Så jeg går lidt i byen, jeg sidder lidt på altaner rundt omkring,og jeg ser, at verden er meget større, end min har været indtil fornylig. Jeg prøver at forene de to verdener; børn/mor-verdenen og den frihed, der ligger i pludselig at føle sig stærk og ung igen. Det ene må ikke gå ud over det andet, jeg behøver balancen.

For første gang længe har jeg svært ved at koncentrere mig om at læse. Og for første gang længe skal det jeg læser være eksotisk og ikke hverdagsagtigt, fx sværger jeg pludselig til Isabel Allende og hendes magisk-realistiske sydamerikanske univers. Kaster mig snart over Øen under havet: (selv om jeg egentlig burde koncentrere mig om at få næsen over vandet.)

I ’Øen under havet’ befinder vi os på øen Sainte-Domingue, den ø som senere skal komme til at hedde Haiti. Vi følger den unge slavinde Zarité fra hun som helt ung pige bliver købt af den franske plantageejer Toulouse Valmorain, og gennem disse to mennesker og deres fælles liv, oplever vi nu slavernes kamp for frihed i slutningen af 1700-tallet.

Litteratursiden.

Reklamer

1 thought on “Balancerer…”

  1. Dén balance kender jeg alt for godt. Min mindste fylder også 3 om 4 mdr. Bedst som jeg begynder at opdage, jeg er andet end mor og KAN andet end det, bliver alle omkring mig mødre for første gang. Det er forvirrende. Savner ind i mellem nogle altaner at hænge ud på 🙂 men jeg synes balancen er spændende. Og udfordrende! Det lyder også til, at du nyder den. Sådan skal det være 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s