Det store indlæg om sommerferielæsning til dig!

Jep, så er det atter tid til tips til din sommerferielæsning! I morgen gælder det børnenes!

Jeg ville egentlig gøre arbejdet selv, men men men! Jeg faldt over denne spritnye liste, som en af mine tidligere kolleger, Lisbeth Kubicki fra Frederiksberg Hovedbibliotek, har lavet. Og den er simpelthen så god og spændende, at jeg selv må dykke ned i den. Den har ganske enkelt det helt essentielle, som gode feriebøger SKAL have: den gode historie, gerne fra fjerne lande og tider, kærlighed, intriger og medrivenhed (er det et ord?!). Jeg synes, den smager så meget af sommer, støv, sol, briser og brune arme, at jeg MÅ gengive den! Tak, Lisbeth!

Her får du listen, som altså også kan ses på Frederiksbergs Kommunes Bibliotekers hjemmeside – værsgo og nyd.

 

SøsterenPoppy Adams : Søsteren

Om to ældre søskende der genforenes efter flere årtiers adskillelse. Handlingen udspiller sig da den yngste søster vender tilbage til barndomshjemmet. Dette er anledning til at mindes fortiden, som er præget af hemmeligheder, kærlighed og pludselig død

 

 

 

 

Øen under havetIsabel Allende : Øen under havet

Historisk roman om de brutale forhold for plantageslaverne på Sainte-Domingue (senere Haiti). Mulatpigen Tété indkøbes som 9-årig til Valmorains plantage, hvor hun som husslave bl.a. bliver vidne til det blodige slaveoprør, der tvinger de overlevende hvide på flugt til New Orleans

 

 

 

 

Howards EndE. M. Forster : Howards End

Skildring af det engelsk samfund og kultur i den turbulente tid omkring år 1900, om tre engelske familier fra forskellige samfundslag, hvis skæbner væves sammen, dels på landstedet Howards End, dels i London

 

 

 

 

Før vi siger farvel

Jens Christian Grøndahl : Før vi siger farvel

Barbara er 36 og lever sammen med den tredive år ældre fotograf Marcus. Han gør pludselig forholdet forbi, fordi han mener, at Barbara skal finde en mand på sin egen alder. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

BrobyggerneJan Guillou : Brobyggerne

Brødrene Lauritz, Sverre og Oscar fra Bergen er store tekniske begavelser, der i 1901 som nyuddannede ingeniører og verdensmænd er fulde af tro på fremtiden og på teknikkens landvindinger. Men kærligheden spiller dem et puds, og første verdenskrig vender op og ned på alting. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

Sultanens juvel

Katie Hickman : Sultanens juvel

I Syditalien tvinges en kvindelig gøglertrup til at tage en stum kvinde med et nyfødt “havfruebarn” med sig. I Venedig er en kæmpe diamant på mystisk vis dukket op på de forbudte spillesteder. Købmanden Paul Pindar, hans tjener John Carew og den unge nonne Annetta bliver vigtige brikker i spillet om magt, rigdom og kærlighed

 

 

 

Porten i MarrakeshLinda Holeman : Porten i Marrakesh

Sidonie har levet et isoleret liv og møder som 30-årig kærligheden i form af den udenlandske læge Etienne. Da Sidonie bliver gravid og Etienne efterfølgende forsvinder er hun opsat på at finde ham. Turen går derfor til Marrakesh og samtidig med at hun lærer de muslimske skikke at kende, lærer hun også sandheden om Etienne

 

 

 

Den udstødte

Sadie Jones : Den udstødte

I 1957 kommer den unge Lewis Aldridge hjem fra fængslet, men hvad sad han egentlig inde for? Romanen er et rystende portræt af en landsbys hykleri

 

 

 

 

 

UndtagelsenChristian Jungersen : Undtagelsen

På Dansk Center for Information om Folkedrab modtager de to ansatte Iben og Malene dødstrusler, der sætter samarbejdet på centeret i relief og afslører et morads af intriger, mobning og ondskab. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

Det snakker vi ikke omHanne Kvist : Det snakker vi ikke om 

Impulsive Herta føler sig ikke tilpas i det jævne hverdagsliv. Der er meget man ikke taler om i 1940’erne, så Herta vælger at handle og træffer nogle svære valg. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

Profeterne i EvighedsfjordenKim Leine : Profeterne i Evighedsfjorden

Den unge norsk-danske præst Morten Falck rejser i 1787 til Sukkertoppen i Grønland for at missionere. Mange voldsomme oplevelser venter ham, og efterhånden geråder han i tvivl om sig selv og sit virke. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

Jeg vil give dig verdenChufo Lloréns : Jeg vil give dig verden

Historisk roman fra 1000-tallets Barcelona, hvor to unge mænd af vidt forskellig herkomst kæmper for kærlighed, velstand og retfærdighed

 

 

 

 

HildegardAnne Lise Marstrand-Jørgensen : Hildegard

Bog 1 og 2

Biografisk roman om middelaldermystikeren, komponisten, abbedissen og meget mere, Hildegard von Bingen (1098-1179). Du kan også downloade bøgerne på eReolen

 

 

 

Baby JaneSofi Oksanen : Baby Jane

Et lesbisk forhold omkring år 2000 i Helsinki danner rammen om et ydre og indre drama. Piki er en omsværmet kvinde i homomiljøet, men hun lider af panikangst og isolerer sig i sin lejlighed, hvor hun bliver afhængig af en tidligere kæreste. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

Skyd appelsinen

Mikael Niemi : Skyd appelsinen

Den 16-årige fortæller er dødtræt af at falde i ét med væggen. Han ændrer adfærd og begynder fx at skrive voldsomme digte, han hænger op på sit gymnasium. Vennen Pålle er også frustreret og vred. Han har adgang til våben og ved, hvordan man laver en bombe. Tingene eskalerer og fortælleren trækkes ind i Pålles voldelige planer. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

Vingeskudt

Martin Richardt : Vingeskudt

En skilsmisse får arkitekten Sten til at tage sit liv op til revision og forsøge at finde den far, han aldrig har kendt. Efterhånden bliver Sten klar over, at løsningen hænger sammen med et skæbnesvangert møde på Mandø under besættelsen. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

 

Empire Falls

Richard Russo : Empire Falls

40-årige Miles Roby bestyrer en grill-restaurant i et døende provinshul i Maine, hvor både restauranten og stort set resten af byen er i lommen på den kyniske enke efter den tidligere bymatador

 

 

 

 

Glas og askeAnn Syréhn Tomasevic : Glas og aske

Et portræt af Lili, hendes ægteskaber og liv, hvor privatliv og det 20. århundredes historie smelter sammen

 

 

 

 

Små solfugle i det fjerneChristie Watson : Små solfugle i det fjerne

Efter forældrenes skilsmisse må 12-årige Blessing og hendes bror Ezikiel forlade deres bekvemme storbyliv og flytte med moderen til hendes barndomshjem i Niger Deltaet. Det bliver en stor omvæltning, og mens Blessing falder til, går det helt galt for Ezikiel. Du kan også downloade bogen på eReolen

 

 

 

Lille fremmedeSarah Waters : Lille fremmede

Da den engelske landbylæge dr. Faraday sidst i 1940’erne får sin gang på det forfaldne gods Hundreds Hall, forelsker han sig ikke bare, men bliver også vidne til en families undergang

14 thoughts on “Det store indlæg om sommerferielæsning til dig!

  1. Wow, tak! Husbonden spurgte lige, hvad i al verden vi dog skulle lave en hel uge i et øde sommerhus. Nu ved jeg, hvad JEG skal lave🙂

  2. Aimen altså, jeg nåede halvvejs gennem listen og bestilte 4 på biblioteket, da min hjerne fik stress over at jeg ikke kan nå at læse dem alle. Nu. Stoppede ved de 4, for at huske at ferie er til afstresning. TAK for tips, igen :o)

  3. Næsten som udsalgsstart! Adskillige bøger nu hamstret på bibliotek. Så forude venter ferie med en rejse i gode historier OG med garanti en bøde fra biblioteket for for sent afleverede bøger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s