Hvordan læser jeg digte?

I spørger til digte. Og det kan jeg godt forstå. Hvordan læser man dem? Hvordan kommer man i gang med dem, hvis man har lidt berøringsangst over for dem?

Og der er mange måder at læse digte på. En trænet rad som mig selv leder efter klang, rytme, metaforer, dobbeltbetydninger, spejlinger, modsætninger og meget mere. Men ikke altid. Nogle gange læser jeg et digt med mine sanser; hvilke billeder får jeg på nethinden, hvilke ord smager godt, hvilken stemning kommer jeg i og så videre. Andre gange læser jeg et digt får dets helt konkrete betydning. Det sker, hvis digtet er meget direkte og lægger sig i forlængelse af en for eksempel socialrealistisk tradition. Andre digte igen lyder bare allerbedst, når de bliver læst op.

I dag foreslår jeg dig to smagsprøver på to måder at læse digte på: Den konkrete og den sanselige.

Digteren Lola Baidel, der var meget fremme i 70erne og 80erne og også udskældt af Michael Strunge, der kaldte hendes digte for ‘fiduspoesi’, synes jeg har skrevet nogle fine digte, der river den væg ned, der kan være mellem poesi og læser og gør med sin direkte approach digtene tilgængelige for alle. Hun skriver meget om kærlighedsforholdet mellem to, der er tiltrukket af hinanden. Og gør det på en direkte måde, lægger det bare frem på bordet, hvor det i sig selv giver øjeblikkelig mening. For eksempel her:

Hvor ville jeg ønske
jeg havde dine evne
eller bare et
af dine mange talenter

Det må være så rart
at have så nemt
ved at gøre andre mennesker
glade

 

Og så er der det sanselige digt. Digtet, hvor ordene skal nydes, hvor billederne skal aftegne sig nethinden, og hvor stemning, sted, dufte, smag- og synsindtryk er i centrum fremfor den umiddelbare tolkning og de enkelte ord. Et eksempel på dette er Emil Aarestrups En middag:

 
See, vort lille Taffel speiler

Sig i Floden — See Forellen

Pynter Fadet med sin sidste,

Stive, gratieuse Sprællen!

 

See, Tokaiervinen gløder

I de tindrende Krystaller

Skjønnere, end selv i sine

Druers duftomflorte Skaller!

 

Og Orangens søde Skive

I din Purpurmunds Indfatning

Fik, for Tabet af sin Guldhud,

En guddommelig Erstatning.

 

Ak, for Tabet af saameget

Vinker os nu Sydens Fjelde,

Vinker os det gamle Kloster,

Vinker os den dunkle Celle.

 

 

Du skal vælge de digte, der giver dig noget frem for dem, du synes, du skal læse. Der er meget snobberi forbundet med digte, men i virkeligheden er digte lige så forskellige som du og jeg.

7 thoughts on “Hvordan læser jeg digte?

  1. Jeg ville umiddelbart sige det er korrekt, det er trods alt fine digtere du hiver fat i, den ene mere talentfuld end den anden. Men det var da en meget smal oplysning omkring digte, jeg mener, hvor blev den videnskabelige vinkel af? – som man blandt andet så i 90’erne. Hvor er den store fornægtelse af “jeg’et, du’et vi’et” som man så i 00’erne. Hvor er beatgenerationen, som må anses at være en af de største bevægelser inde for lyrik?

    Snopperi… – Måske… -> Den mest gængse oplevelse jeg har som digter, når jeg møder læseren, er at de ikke viste hvad ellers digte kunne være. Fordi de er indoktrineret til at læse det samme skidt, gennem deres skolegang, så vi kan definere en smal vifte af en hvis årgang. Men de ser aldrig skellet mellem de forskellige grene. – Det er ulempen.
    Jeg mener, de fleste kender Benny Andersen eller Dan Turéll, men så begynder det som regel at knibe.

    Det som mange ikke ved eller tænker over, er nærmere det at en digter er en stemme for sin samtid, der giver udtryk for alle de vinkler og perspektiver af den verden, læseren befinder sig i nu. – Men som regel bliver digtene først læst, når den tid har passeret. Men sandheden er, at de har størst effekt når de har et nutidigt præg og kan påvirke læseren i den givne situation de befinder sig i. – Lige nu og her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s