Det er fedt at være selvstændig erhvervsdrivende!

Jeg skriver, til fingerspidserne bløder i disse dage for at nå alt mit arbejde, inden sommerferien står for døren. Og det er skønt. Der er en særlig lettelse blandet med stolthed over det at være selvstændig erhvervsdrivende, når butikken kører. I en branche hvor omfanget af arbejdsopgaver varierer, og hvor jeg aldrig er helt sikker på, hvor meget jeg tjener om en måned eller to, er det utrolig rart og betryggende at kunne se arbejdsopgaverne hobe sig op – også efter sommerferien.

Og selvfølgeligt er det dejligt at tjene penge, men uanset hvor meget eller lidt jeg tjener, er jeg dødsens glad for at være selvstændig. Det giver mig en følelse af ro og glæde langt ind i hjertekulen at vide, at jeg er herre over mig selv og mit arbejde. At jeg bestemmer kvaliteten af mit arbejde. At jeg kan holde en fridag, når en opgave er løst. Og inden den næste kommer.

Jeg trives med at være selvstændig, men jeg er også glad for at have Uffe at dele ansvaret for pigerne, for økonomien og for husholdningen med. Det eneste problem er, som jeg også har nævnt før, hvem der arbejder hvornår. Vi elsker begge vores arbejde, vi er begge selvstændige, og vi vil begge gerne arbejde så meget, som det kan lade sig gøre, når vi har børn, som vi også vil være sammen med.

Og i forhold til pigerne er det en kæmpe fordel at kunne tilrettelægge mit arbejde, så det passer bedst ind i deres hverdag. På den måde kommer hensynet til dem først. Elsker jo trods alt dem mere end mit job.

Og med et sådant lykkeligt indlæg fra en arbejdsbi ønsker jeg god dag til jer alle!

Den afdøde danske forfatter Thit Jensen er iøvrigt altid din tid værd, når det kommer til at læse om kvinders udvikling og ret  til arbejde og uddannelse. Thit Jensen er dog ike fortaler for kvindefrigørelse i gængs forstand; hun talte for uddannelse og arbejde til kvinder, men var samtidig tilhænger af det traditionelle ægteskab og moderskab.

Og hun optegner denne konflikt, som hun så som mændenes ansvar, mellem den gamle og den nye kvinderolle i en række af hendes romaner. Blandt andet i det, som mange betegner som hendes hovedværk, Gerd.

Denne roman skildrer en ung piges udvikling til selvstændig kvinde, en udvikling, der blandt andet betød et opgør med den ø, hun var opvokset på, med sin far og med sin forlovede.

Luk vinduet/Close enlargement

Dette eksemplar af bogen er antikvarisk og kan findes her.

Reklamer

6 thoughts on “Det er fedt at være selvstændig erhvervsdrivende!”

  1. Ih, din arbejdsglæde er så misundelsesværdig! Hvor er det fedt at høre om! Måske kan det endda risikere at smitte af på os andre? Jeg hører til dem, der synes, det må være lidt skræmmende ikke at være sikker på sin indtægt, men omvendt synes jeg, det er fantastisk, at man kan lave en jobprofil særligt til sig selv og ens kompetencer – hvis der er bud efter dem!
    Hep hep for glade arbejdsbier!

  2. Jaa, elsker Thit Jensen! Hun er totalt yndlingsforfatter. Fantastisk, at en kvinde, der levede i en hel anden samtid kan tale så meget ind i vores nutid. Thit er værd at lytte til. Og må jeg også have lov til at anbefale Jens Andersens biografi om Thit Jensen: “Thit – den sidste valkyrie”. Vi mangler valkyrier i dag. Hvor er de egentlig henne?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s