Hemmeligheder, nydelse og frihed – og børneopdragelse!!

Nogen gange kommer gode venner hjem på besøg fra udlandet. Og når så andre lige så gode venner inviterer på kaffe og kage i en grøn have med loppefund, ja, så er livet lige til at gribe.

Når børnene leger, og de voksne snakker. Når kagen smager alt for godt, og der er rød saftevand i rillede glas på en hvid dug. Så er livet lige til at bide i. Når jeg rykker min havestolen efter solens stråler, og min lille datter sover, mens jeg sidder med hende. Og drivhusets dør hænger lidt skævt og blotter det frodige grønne, det skærmer. Og når mændene spiller spil, og min ældste trisser rundt i haven og svinger et træsværd, mens hun former besværgelser med munden. Ja, så ved man, at man har fat i en smule godt. At man lige er så heldig at have en stund, hvor sommerglæde og glæde over sommergæster gør én godt.

Sådan en eftermiddag som i dag er god for os alle. Vi har fået lov til at være de voksne og de børn, vi nu engang er – uden krav, men med masser af frihed, leg og hygge. Og sol og sommer, som jeg gemmer til en grå vinterdag på mit hemmelige sted.

Da jeg var lille, sad de voksne altid og snakkede. Vi børn løb rundt og legede, gemte os, gjorde noget forbudt eller stjal lidt mundgodt. Det føles godt at gentage det. Nu. Som den voksne. Børn er så overvågede af projektsyge forældre i disse år, at jeg brækker mig over det. Lad nu for en gangs skyld de børn have lidt fred-  fred til at gøre alt det, vi voksne ingen ret har til at blande os i. Fred til at være (for) sig selv.

Jeg er fan af børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Letforståelige forklaringer, lettilgængelige måder at gøre tingene anderledes på og fornuft! Fornuft, fornuft, fornuft! Kan særligt varmt anbefale De kompetente forældre. Heri har fortæller hun blandt andet historier fra en badeferie ved en strand, hvor hun iagttog forskellige børnefamilier ved stranden.

I den ene familie er mor og far obs på deres datter. Hele tiden. Pigen græder og vil have is, faren henter isen, pigen vil leges med, moren leger, pigen vil hele tiden have sine forældres opmærksomhed, og forældrene giver hende den.

I den anden familie leger det ene barn i sandet, og det andet leger med vand. Moren og faren ligger i skyggen og slapper af og læser.

Margrethe Brun Hansens pointe er, at i den første familie er forældrene for servicerende, og barnet for opmærksomhedssøgende, mens den anden familie er harmonisk, fordi alle få slappet af, og alle har en god oplevelse.

Dén historie har jeg taget til mig! Og hun kommer så også med bud på, hvordan familien kan blive mere harmonisk, og har vi ikke alle brug for det?! Anbefaler på det varmeste disse to:

De kompetente forældre af Margrethe Brun Hansen, ISBN 9788711114674

Og så er der liiiige denne her til emsige bedsteforældre:

Reklamer

6 thoughts on “Hemmeligheder, nydelse og frihed – og børneopdragelse!!”

  1. Dejligt med disse stunder – og dejligt med forrældre-bekræftigelsen! Jeg selv er glad for at slippe for ugens forældre-forpligtelser og bare må lade lege (og jeg må snakke-kaffe-pusle). I vores kvarter med 6 b¢rnefamilier har vi lavet fredagen til hygge-komsammen på fællesarealet. B¢rnene (og mændene) leger, de voksne (mest kvinderne) snakker. Og denne aften er blevet så hellig, at selv skilsmissefædre ikke forlanger, at deres b¢rn kommer til dem denne aften.
    Det er samværsværdier for livstid.

  2. Åh, jeg drømmer mig helt ind i det billede, du beskriver, Amrit. Hvor er det bare den skønneste tidslomme at være fanget i. Jeg har det på samme måde som dig; der skal være plads til fri leg og det er ok at kede sig lidt eller at være sammen parallelt uden at lave det samme. Bare at nyde hinandens selskab uden de store krav til hinanden. Tror det er vigtigt, at give børnene den erfaring med sig. Vi er meget sløve hjemme hos mig – i forhold til mange andre familier. Når ikke så mange tivoliture eller huslige gøremål som andre familier, men vi er til gengæld møg gode til at trisse rundt om hinanden i natbukser, tusse rundt i haven med hver vores bog, bold eller skovl…Fx. Og hele familien nyder det!

    @Kvindemor; hvor lyder det fantastisk med jeres fredage. Gid man boede hos jer 🙂

    1. At være sammen parallelt! Godt udtrykt! For det er lige det, jeg mener! Nyder din beskrivelse af jeres tullen rundt. Kan genkende det fra os – det er så dejligt!

  3. Tak Kaffe&T 🙂 jo, jeg er heldig at lande i dette hj¢rne af verden, af landsbyen, af kvarteret. Det hjælper ikke at have hus med afgrænsende hække, men et fælles-areal lige foran d¢ren – og det hjælper at servere meget kaffe, dengang vi SKULLE være udenfor med b¢rnene… Nu har vi alle bare LYST. Det er som at få sig en ny reservefamilie…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s