En krimi med det hele, tak!

Hvad er egentlig vigtigt for dig, når du læser en krimi? Personerne, plottet, historien, omgivelserne? Andet?

Jeg er rigtig glad og tilfreds med følgende yndlingskrimi-serier, fordi:

Jeg er vild med norske Jo Nesbøs krimier om den fordruknke politikommisær Harry Hole. Krimierne har noget dystert og affældigt, måske falleret, over sig – og det er jeg vild med. Og så er plottene gode, og figurerne troværdige.

Jeg er også fan af Jussi Adler Olsens serie om den mismodige politimand Carl Mørck og hans staff nede i kælderen på Københavns Politigård. Igen: gode figurer, ligesom hos Nesbøe er der også her ramt af personlige problemer og ligefrem psykiske sygdomme i nogens tilfælde.

Danske Julie Hastrup skriver også rigtig gode krimier og har i sin serie den unge og naturligvis seje og dygtige politiopklarer Rebekka Holm i hovedrollen. Krimierne foregår mestendels i København, og jeg kan godt lide at genkende byen i bogen. Der er en menneskelighed over historierne, som jeg godt kan lide.

Jeg har læst alle Mari Jungstedt og Camilla Läckbergs krimier, fordi man følger bestemte personers forhold gennem bøgerne, og så kan jeg godt lide de svenske krimi-dronninger!

Elsker ikke mindst, at alle disse er serier, det er der noget genkendeligt trygt ved!

Hvad er dine krimihits?

Advertisements

17 thoughts on “En krimi med det hele, tak!

  1. Har tidligere slugt alle krimier råt og elskede fx Liza Marklunds bøger. Havde det ligeså med tv-krimier. Men… jeg er blevet ældre, er blevet mor og er ikke mindst blevet meget mere selektiv!
    For mig handler det meget om plottet og personerne og fortællestilen og og og… MEN… det allervigtigste er, at jeg ikke længere magter malende beskrivelser af blod, lemlæstelse og det der er værre. Jeg værdsætter i høj grad antydningens kunst! Så diskrete krimier, tak. En Barnaby i bogform. I love it!
    Kh. Liv

  2. Åh jeg er også kæmpefan af Jo Nesbø og Harry Hole ikke mindst. Jeg elsker den måde, de samspiller og modspiller hinanden, jeg elsker at han er fejlbarlig og sårbar, jeg elsker de gode plots. Kan huske, hvordan jeg i den første bog, Flagermusemanden, havde lyst til at rejse til Australien og opleve stederne for real…

    Jeg var også meget vild med Stieg Larsson-trilogien. Så spændende universer, så dybe hemmeligheder, så vilde personkarakteristikker….

    Jeg kan godt lide, når man kommer godt ind under huden på personerne. Og når plottet overrasker.
    Og jeg har mange spændende krimier til gode endnu, heldigvis 🙂

    1. I hear you med Harry Hole!! Elsker dem også derfor! Og fordi de er lidt dystre. Og har kærlighed med alligevel! 🙂
      Stieg Larsson – naturligvis! Meget, meget gode personskildringer!!!

  3. Nesbø er god, ingen tvivl om det. Der er jo mange krimier, som fænger og river med.

    Lidt anderledes er Hans Schmidt Pedersens tre krimier fra det sønderjyske grænseland. Absolut anbefalelsesværdige.
    Jeg har også læst alle Andrea Camilleris Montalbano-krimier og forelsket mig i Sicilien og den sicilianske dialekt.

    1. Jeg har hørt om de tre krimier fra det sønderjyske – dem skal jeg altså have læst. En ivrig læser jeg kender, der bor i Sønderborg, har også anbefalet dem!! Åh, det er så skønt at svæve ind i et andet land gennem en bog – dem har jeg ikke hørt om, og de er straks føjet til listen! Tak.

  4. Jeg elsker Annika Bengtson. Jeg er faktisk næsten ligeglad med, hvad hun opklarer. Jeg kan bare godt lide at være i hendes hoved.

    God weekend

    Sofie FH

  5. Agatha Christie!!! Krimidronningen 🙂 Det er kram med gode plots, gode personbeskrivelser og en fed måde at træne sit engelsk. Havde en overgang med Henning Mankell, men de er simpelthen for psykiske/voldsomme. Liza Marklund er slugt 🙂 Ser frem til engang at gå igang med dine anbefalinger. Og må til sidst anbefale ‘Det syvende barn’ af Erik Valeur: fremragende skrevet, genialt plot og fantastisk tyk bog!

  6. Hold da op. Der er jo mange! Jeg er eksempelvis i rigtig godt selskab med Åsa Larssons krimier. De er intelligente og superflotte skrevet. Og nu kommer der jo lige straks en ny fra hendes hånd på dansk, og jeg glæder mig for vildt.

  7. Har lige læst “Manden der ikke var morder” og “Disciplen” af Hjorth og Rosenfeldt. De var forrygende. Og der kommer flere i serien, har jeg ladet mig fortælle – kan ikke vente.

  8. Er også helt med på Hjorth Rosenfeldt, Jo Nesbø, Liza Marklund, Stieg Larsson og Henning Mankell. Men så er der også Ian Rankin (skotsk dysterhed), Faye Kellerman (indblik i ortokse jøders dagligliv), Sue Grafton (nærmest humoristiske krimier) og Patricia Cornwell (KUN Scarpetta-serien; de andre er megaelendige).

    Jeg er fuldstændig ligeglad med plottet, så længe det ikke er alt for gennemskueligt. Jeg vil være med i hovedpersonernes hoveder; de skal tænke, føle og ikke kun opklare. Hvis jeg ikke ved, hvad personerne tænker, bliver hele historien ligegyldig for mig – det er muligvis derfor, jeg sjældent læser avis.

    Derudover må forfatteren (samt en eventuel oversætter) gerne være sprogligt dygtig og skarp. Jeg prioriterer til enhver tid velformulerethed over indhold. Og nuj, hvor kan jeg blive arrig, når en forfatter simpelthen er en elendig håndværker. Allan Jagt er et lysende eksempel: ubehjælpsomt sprog og masser af direkte fejl – han har fx. meget svært ved hans/sin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s