Vind!! Kom med mig til eksklusivt arrangement!

Kære du.

Nu har du muligheden for at komme med til et af bloggerarrangementer, jeg bliver inviteret til. Jeg kan nemlig tage en gæst med denne gang! Den forfatter, du har mulighed for at møde er den svenske, storsælgende krimiforfatter Mari Jungstedt!!

 

Mari Jungstedt gæster nemlig Danmark i anledningen af hendes nyeste udgivelse på dansk: Den dobbelte tavshed, der udkommer den 11. juni. Du vinder naturligvis også et eksemplar af bogen.

Bogen er Mari Jungstedts syvende (fritstående) bog i serien om politiinspektør Anders Knutas, hans kollega Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

Forlaget People’s Press skriver sådan om krimien:

“Det er i slutningen af juni måned og afrejsedag for filminstruktøren Sam, hans kone Andrea og fire af deres nære venner. De er en del af en større flok familier fra villakvarteret i Visby, der i hverdagen deler det meste: Børnepasning, havearbejde, middage, fester, løbeture og hinandens bekymringer. Den årlige sommertur er et tiltrængt afbræk i rutinerne og en anledning til at gøre noget anderledes sammen, kun de seks, uden børn.
I år har Sam planlagt en temarejse i Ingmar Bergmans ånd. De skal deltage i Bergman-ugen på Fårö, og bagefter tager de til Stora Karlsö for at opleve tusindvis af lomvier lette fra de stejle klipper og flyve mod syd, i ly for vinterens kulde. Men undervejs går noget helt galt.

Den dobbelte tavshed er en nervepirrende psykologisk krimi, der borer dybt i de hemmeligheder, selv venner skjuler for hinanden.”

 

Arrangementet foregår tirsdag den 29. maj fra klokken 17 – 19 hos ArtPeople, Vester Farimagsgade 41, 1606 København V.

 

Alt du skal gøre er at lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller, hvad du kunne tænke dig at høre fra Mari Jungstedt eller spørge hende om.

Jeg GLÆDER mig, til du skal med!!

Advertisements

10 thoughts on “Vind!! Kom med mig til eksklusivt arrangement!

  1. Jeg kender ikke Mari Jungstedts bøger – er de blodige? Altså sådanne nogle med malende drabelige beskrivelser, eller mere psykologiske?

    Ønsker vinderen og dig rigtig god fornøjelse på tirsdag 🙂
    – jeg selv bor for langt væk og jævnfør ovenstående ville jeg ikke ane hvad jeg skal spørge Mari Jungstedt om…

    God onsdag til alle.
    🙂 Liv

  2. Åh det kunne være spændende at høre, hvor meget af sig selv hun lægger i karaktererne og skildringerne. Om det har en remsende, terapeutisk effekt på at skrive? Hvilke bøger er hendes favoritter?

    Lyder som en skøn aften!

    1. Nåmmen altså, kan se jeg får lidt svært ved at få det til at hænge sammen, hvis jeg skal rejse til staden midt på ugen, hvilket jeg ellers gerne havde gjort. Så jeg trækker mig fra konkurrencen. Men hav en fantastisk aften, hvem end du kommer afsted med. 🙂

  3. Jeg kunne godt tænke mig om Mari Jungstedt selv bliver bange, når hun skriver. Er det spændende for hende at skrive, de spændende passager? Og får hun gåsehud af de uhyggelige scener? Eller har hun så meget kontrol med sin historie, at hun ikke bliver påvirket på den måde?

    Tag mig med, tag mig med, tag mig mæææed.

  4. Ej jeg vil også bare så gerne med! Har læst samtlige bøger og synes hendes beskrivelser af Visby er så spændende og hendes hovedpersoner sympatiske og alligevel til tider irriterende ;o). Jeg vil gerne spørge hende om hvad der driver hende til at skrive bøgerne. Hvordan hun finder på historierne. Og hvad der skal ske med Johan Berg og Emma, ender det hele godt? Kan godt lide at hun skriver krimier der ikker er alt for bloddryppende, så selv jeg kan læse dem. Please tag en femikrimielskende bibliotekar med ;o).

  5. Jeg har ikke læst hendes bøger og er på arbejde tirsdag – ØV! Håber en anden får en fornøjelig aften i dit og Maris selskab. I nævnte rækkefølge selvfølgelig 😉 Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s