Sommerhus, blomsterbørn og koldskål!

Lange græsstrå, der kilder nøgne pigeben. Duften af bål og smeltede marshmallows, lun aftenskumring og kølig koldskål. Jeg stikker næsen ned i Livs hår, hun dufter varmt og sødt. Jeg vil række ud efter hendes storesøster, men hun er væk i et glimt af solbrun, solcremeglinsende hud og høje hvin.

Det er nogle af de første sommerdage, jeg er i et sommerhus med hvide, venlige trævægge og loppefund og vilde stauder i haven. Børnene er hele tiden væk, de leger med vores venners børn, nu deres venner, som de har kendt hele deres fine liv. Jeg strækker benene og overvejer, om jeg skal lægge dem op på en stol tæt ved eller læne nakken tilbage i stedet.

Det er, hvad det kunne blive til af tanker for mit vedkommende denne weekend. En weekend med stikket trukket ud af den gloende kontakt, en weekend med kys, kram, grin og chips. En weekend med gode venner, som det ikke er svært at være sammen med, heller ikke på tredjedagen.

Jeg er tilbage i ro; opladet og mættet – og klar til storbyens grimme skønhed og forførende puls i dag.

For mere sommerhusstemning læs Christina Hesselholdt I familiens skød, hvor idyllen sprækker lidt og viser os nuancerne, hvor dvaske sommerdage viser os mennesker, der er fanget i roller – og i livet – og hvor sanserne sommetider tager over og giver et tiltrængt modspil til ensomheden. Fin, fin bog!

I familiens skød

 

Verden er så stor, så stor, men den er lille i sommerhuset, der er rart, synes Liv.

Advertisements

2 thoughts on “Sommerhus, blomsterbørn og koldskål!

  1. Hvornår skriver du selv den bog, Amrit? Jeg vil gerne læse den, nemlig. Kh Maskinmesteren, der synes det var meget meget hyggeligt at banke på skrivestuen og møde dig i virkeligheden!

    1. Og så meget i lige måde! Både med bogen og mødet. Satte stor, stor pris på, at du nævnte ordet “gufordemme!” i en sætning – klasse ord!
      Glæder mig til vi ses igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s