Mobning blandt os mennesker

Af og til sker det, at jeg møder mennesker, der simpelthen dræner mig fra sans og samling. Der nedgør mig og på en eller anden måde synes, at det er i orden at håne og latterliggøre – på en implicit måde naturligvis! Sådanne mennesker kan jeg ikke have i mit liv, så enkelt er det. Jeg har efterhånden gjort mig det til en vane at mærke efter, hvordan jeg har det, når jeg forlader en, jeg har mødtes med. Hvordan har jeg det? Er jeg usikker, sur eller ked for mange gange efter at have set den pågældende person, så tager jeg forholdet med den person op til overvejelse. Dermed ikke sagt, at jeg bare skrotter personer for et godt ord eller hvis vi er uenige – overhovedet ikke! Det handler om en helt grundlæggende følelse af utilpashed sammen med bestemte personer – så er det, at jeg bakker ud. Jeg har gode børn, en god mand, gode venner, en god virksomhed, et arbejde jeg godt kan lide, og jeg vil ikke undergrave noget af det ved at være drænet og i underskud, fordi jeg har spildt min tid på de forkerte. Sådan er det!

Derfor glæder jeg mig også til at læse Christian Jungersens nye roman Du forsvinder, for hvis den er bare halvt så skarp som Undtagelsen, er den i skabet! I Undtagelsen tegner Jungersen et skarpt billede af en lille gruppe kvindelige kollegers indbyrdes manipulation og onskab. Lige netop den hånlige og utilstedelige ondskab, der også kaldes mobning. Men i bogen får mobningen karakter af mere og andet, her nærmer den sig terror. En psykisk terror, jeg trods alt (:-)) ikke ser magen til i virkeligheden. Men Jungersens præcise psykologiske blik spidder kvindernes mentale spil og lægger det ud til den enkelte kvinde at vurdere, hvornår spillet stopper. Og hvornår det er uigenkaldeligt.

Jeg venter mig meget af Du forsvinder – min læseveninde Malene har sagt, at den har gjort indtryk på hende. Og er det ikke netop det, bøger skal? Efterlade et indtryk, der giver vores verden en anden udsigt, end inden vi læste den. Undtagelsen har ihvertfald siddet i mig i mange år, og viser mig den yderste grænse ved mobning blant os mennesker.

Undtagelsen

Husk lige gaveregnen – trækker lod i morgen!

Reklamer

11 thoughts on “Mobning blandt os mennesker”

  1. Glæd dig til “Du forsvinder”. Men jeg blev faktisk næsten bange af at læse den.

  2. Godt indlæg! Og godt at være opmærksom på, hvornår relationerne ikke er gode for en. Det farlige er, som Undtagelsen beskriver så godt, er, når man ikke lige stopper op og vurderer, om retningen er god. Man kan glide med og acceptere ting, der ikke bør accepteres – både mobberen og den der bliver mobbet.

  3. Den vil jeg ønske mig i fødselsdagsgave! (og jeg har altså ikke læst en bog i flere år. fy Lea..) Godt at Kathrine anbefalede dig, så får jeg det lidt serveret 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s