Mig og Emily

Der sker tusind ting på arbejdsfronten. Tusind millioner nye ting i min lille biks, der gør mig euforisk, vild, rastløs og hyper. Good things come to those who wait (and work)! Ja, for fanden da! Og jeg er søgende, søgende og åben – dette er ikke en kontaktannonce! – og jeg kan mærke, at vinterens kæmpe, tunge, nøjsomme vinterfrakke er kastet, og tilbage står jeg, frisk og frejdig. (Igen: Det er IKKE en kontaktannonce). Jeg skøjter… okay, okay, nok ordgejl for nu!!

Men samtidig med at jeg er så på-på-på hele tiden, mærker jeg trangen til fordybelse og inspiration. Jeg læser digte af Dickinson. Emily Dickinson. Hele tiden. Må gang på gang lige dykke ned i bogen og på én gang både hurtigt og langsomt indsnuse de vise, beroligende ord. Nu ligger den ved siden af min kaffekop, computer og mobil – lige så vigtig og uundværlig som de ting, den ligger sammen med.

Emily D. var mærkelig: Hun skrev som ingen anden om kærlighed, selv om hun kun havde været forelsket en enkelt gang i sit liv, og det i en præst hun mødte tre-fire gange, og som intet vidste om hendes følelser. Hun skrev om naturen, som var hun bjergbestiger i det voldsommeste og smukkeste klima, men hun boede hele sit liv hjemme i sin fars hus. Og hun skrev om livet, som havde hun levet det i alle dets afskygninger, men hun var menneskesky og til sidst så slemt, at hun kun talte med gæsterne gennem en lukket dør.

Hun var et geni. Langt forud for sin tid. Og hun vidste det. Derfor fik hun kun udgivet ganske få digte, mens hun levede, for hun vidste, at samtiden ikke ville kunne forstå dem. Men hun vidste, hun ville blive berømt! Og det blev hun. Efter hendes død fandt man flere tusinde digte, der siden er udgivet i flere udgaver. Og hun håbede, at vi ville tage godt imod hendes poesi, det fortæller hun os med dette smukke digt.

This is my letter to the world,
That never wrote to me,
The simple news that Nature told,
With tender majesty.

Her message is committed
To hands I cannot see;
For love of her, sweet countrymen,
Judge tenderly of me!

 

Jeg kunne blive ved, istedet vil jeg slutte med denne tankestreg:

 

In this short Life

That only lasts an hour

How much — how little — is

Within our power

 

PS. Her til formiddag er der nyt fra mig ovre på BØRNeBØGER! Kig forbi og læg rigtig gerne en kommentar! 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Mig og Emily

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s