‘Gamle’ Casper og Lasse!!

Og siden hvornår er det blevet trendy blandt gamle komikere at date piger i en alder, der kommer lige efter teenager?! Først var det Casper C., der løb bort med datteren til sin (jævn)aldrende ven Jarlen. Nu er det så Lasse Rimmer med den åbenbart høje IQ, der dater en ungmø.

Ihvertfald står Rimmer frem i det forrige Alt for Damerne og fortæller, at han ikke kan forstå, at alle har en (sur) mening om hans forhold til den næsten halvt så gamle Nanna! Men du er jo kendt, Lasse Rimmer, og så har folk lettere ved at have en mening om, at du dater en præ-teenager! Og måske skulle du lade være med at stå frem i et af Danmarks største ugeblade!

Ifølge artiklen, og i sagens natur Lasse Rimmer, var hun i  omegnen af sølle 19 år, og han 37, da de startede en romance. En romance, der begyndte på facebook af alle fikse steder. Rimmer bedyrer, at den unge Nanna er meget intelligent. Og at intelligens intet har med alder at gøre. Nej, men det har modenhed!

Jeg ville være tosset, hvis jeg var ex’en!! Ikke pga fysisk sprødhed hos ungmøen, men pga det ‘fjantede’ hos Rimmer. Pga ansvarsfralæggelsen: forsøget på at være ung med de unge og det irriterende i ikke at ville være ved, at det er meget ungt!

Jeg har gransket mit hoved for at finde på noget passende litteratur, men kan ikke komme på andet end nedenstående – og det er trods alt ikke tilfældet hos de aldrende komikere! Det vil jeg gerne understrege. Men bogen er god, og filmen ligeså!

Og tag ikke fejl: hvis det var en cougar, kunne jeg sagtens forsvare det! 😉

 

Billeder her og her
Advertisements

41 thoughts on “‘Gamle’ Casper og Lasse!!

  1. 😀 Elsker dine opstød – og jeg giver dig så evig ret. Mænd i panikalderen er ikke just de mest charmerende, man kan løbe ind i.

  2. Tak for dagens første grin. Du siger det mange af vi andre tænker 🙂 Jeg ville også have skrevet noget om, at det har de jo lov til, de gamle mænd, og at alder ikke betyder noget for forelskelsen og bla bla bla… For når jeg betænker, at min søde bonus datter snart bliver 18 år og således aldersmæssigt befinder sig meget tæt på de gamle mænds nye flammer, så kan jeg ikke finde en grimasse, der kan passe. De gamle mænd kan forklare og forsvare deres valg af (meget) ung model herfra og til månen, det MÅ handle om en form for mindreværdskompleks, der betyder, at de må have en kvinde, som kan støve deres maskulinitet af og beundre deres kløgt og vid…

    1. Netop, Vivi! Bekræfte deres ønske om at være særlige og king of the world. Selvfølgelig er der undtagelser, det er der altid, men tendensen overordnet set er skræmmende fjantet!

      1. Ja, det er skræmmende fjantet 🙂 Og så er det måske også lidt skræmmende for os, der ikke er den unge model mere, at vores gamle mand derhjemme kan finde på at gøre det samme!? Fordømmelse opstår jo også ret ofte af vores egen usikkerhed, ikke sandt? 🙂

  3. 37 er vist ikke lige det, vi normalt kalder panik-alderen. Og man er, så vidt jeg da ved, ikke “gammel” i den alder. Med mindre noget har forskubbet sig, og jeg har overset det.
    Noget, der helt sikkert har forskubbet sig er, at vi nu har teenagere. Vi har forlænget retten til at være barn og tilføjet en alder, hvor det er tilladt at være både barn og voksen.
    Jeg har lige læst to Jane Austen-bøger (Pride and Prejudice + Sens and Sensibility), og her bliver pigerne rask væk forlovet og gift, når de er 17. Den 17-årige ser på den 35-årige mand som lige på grænsen til at være gammel, men mest for spøg, og hun ender med at blive lykkeligt gift med ham.
    For 250 år siden, var man gammel, når man var over 40. Har det ændret sig?
    Er vores grænser for hvad man kan og ikke kan i virkeligheden flyttet så meget siden dengang?

    1. Jeg tror, grænserne er rykket en del siden dengang. Jeg har også læst Austen og læst om den tid, hvor det mest af alt gjaldt om at få sine døtre afsat til et passende parti.

      37 er ikke gammelt, men er det alligevel sammenlignet med 19. Eller, som det er nu: 40 og 22.

  4. Da jeg var 19 datede jeg en fyr på 36 – jeg var en meget moden 19 årig og han var en meget umoden 36 åring… Men jeg ville være ked af at kalde nogle af os klamme. For der var en kemi og en forelskelse, som alderen ikke kunne være herrer over.
    Men nej, det gik jo ikke…
    Overvejer om jeg i aften skal sætte mig ned og gense “sandheden om mænd”…?!

  5. Jeg forstår virkelig ikke, hvad problemet er. Jeg synes ikke man skal blande sig i, hvem der burde være sammen med hvem baseret på alder. Når man er 19 er man voksen, og jeg finder intet klamt i, at en på 19 er sammen med en på 37. Det er da ikke engang en særlig stor aldersforskel.

    Jeg forstår heller ikke, hvad det overhovedet har med Lolita at gøre. (Genial bog i øvrigt!) Lolita var et barn, der blev misbrugt af sin stedfar. Jeg kan slet ikke se sammenhængen.

    Nææ du – kærlighed vinder over alt – også alder. Alt andet er trist og forbandet fordomsfuldt!

    1. Jeg har sørme fået sindene i kog i dag 🙂 Og det er vel også en af meningerne med at blogge. At sætte ting på spidsen en gang imellem. Men altså, jeg synes faktisk, at det er enormt underligt, at en på 37 dater en på 19. Der er jeg indtaget af fordomme om, at manden MÅ have et eller andet underligt desperat med sig. Kan slet ikke se forbindelsen.
      Og det har intet med Lolita at gøre, som jeg skriver, er det jo ikke tilfældet med Rimmer.

      Og måske opponerer jeg, fordi jeg er mere i lejr med ekskonen end ungmøen 🙂 Som Vivi også skriver længere oppe!

      1. Ja, noget af det gode ved blogge er netop at få udfordret sine holdninger, og sætte ting på spidsen.

        Jeg synes det er så synd for de par, hvor der er stor aldersforskel, at de bliver mødt med så mange fordomme. Alle par er da sammen fordi de elsker hinanden, hvorfor skulle man ellers være sammen?

        En aldersforskel på 18 år, synes jeg ikke er meget stor. Jeg kender et lykkeligt ægtepar, hvor der er over 40 år i mellem dem. Det synes jeg er meget, men jeg finder stadig intet forkert i det.

        Jeg kunne sagtens forestille mig, at være sammen med en, der var 18 år ældre end mig.

        Hvor stor forskel synes du så, der er tilladt mellem par?

        1. Du får mig til at tænke – her er mine tanker:
          Jeg har faktisk ikke noget imod en stor aldersforskel! Det, der tricker mig, er, at hun er så ung. Hun er teenager.
          Der kan sagtens være mange år imellem, bare den yngste er mindst 35! 😉 Ej, spøg til side. Det er alderen, ikke aldersforskellen.

          1. Ja, hun er bestemt gammel nok til at træffe egne valg, holder sådan set mere med hende end med manden. Synes han er træls, hvis han går til en meget ung kvinde, fordi han gerne vil føle sig maskulin – for så har han jo ikke fået sagt fra i tide. Og markeret sig.

          2. Jeg kan stadig slet, slet ikke se det forkerte i det. Tværtimod synes jeg, at alt kærlighed mellem to voksne mennesker skal vises respekt – uanset aldersforskel.

    2. Jeg er helt enig her. Kan ikke se det klamme (og han ser da i hvert fald ikke spor klam ud på billedet). Pigen er 19 og bestemmer selv, hvem hun vil være sammen med. Og når manden forlader konen, kan der jo være 217 andre årsager bag, som vi ikke kender. Er manden fjantet? Det synes jeg egentlig, de selv skal ha’ lov at rode med.

      Mand-forlader-konen-for-yngre-model er måske nok lidt af en kliché, men det er OGSÅ en kliché at forarges over det!

      1. Og åbenbart en gammeldags ting. For hold fast, jeg har fået på puklen over indlægget! 😉 Og jeg er blevet så positivt overrasket over, hvor åbne folk er! Så må jeg jo se, hvor længe jeg er en stivnakke endnu 😉

        1. Det med moralen, etik, hvad man kan og ikke kan osv. går vist lidt i bølger. Det var bl.a. min pointe med at fremhæve Jane Austen, som jeg læser lige nu. For 250 år siden var det acceptabelt, at helt unge piger blev gift med ældre mænd. Forskellen er, at dengang var der ofte tale om fornuftsægteskaber. Så meget desto dejligere er det da, at der i vore dage er tale om frit valg og ægte kærlighed, uanset aldersforskellen.

  6. “Det kommer så hurtigt, det øjeblik hvor man ikke længere har noget i vente, hvor legemet er frosset fast i en ubevægelighed som ikke længere bringer løfte om overraskelser, hvor man taber ethvert håb ved ligesom visne blade på træerne midt om sommeren rundt om endnu unge ansigter at se hår der falder eller gråner. den er så kort, den strålende morgen, at man kommer til kun at holde af de meget unge piger, dem hos hvem kødet ligesom en dyrebar dej endnu arbejder. De er kun bølgende masse af smidigt stof der hvert øjeblik æltes af det forbigående indtryk som behersker dem. Man skulle tro at hver enkelt af dem snart er en lille statuette af munterhed, af ungdommelig alvor, af kælenhed, af forbløffelse, modelleret af et ligefremt, helstøbt, men flygtigt udtryk. Denne plasticitet forlener de venligheder som en ung pige viser os, med stor variation og charme”

  7. Uh, de s¢gende singler og deres behov…

    Den unge kvinde på 19 med tanker til livet – og som er omgivet af fysisk jævnaldrende drenge, som vitterligt kun er drenge uden andet end s.. i hovedet?
    De modne mænd, som higer efter at kunne være ¢nsket, som higer efter at være beundret, uden de jævnaldrende kvinders komplicerede krav?

    Jeg tror, at der er for mange der s¢ger efter at få opfyldt / udfyldt diverse behov i deres forhold…..

    Hvor kærligheden så er henne?
    Den udvikler sig af diverse mærkværdige grunde….
    også af behov, der stilles og dermed giver plads til f¢lelser af andre dybe kvaliteter.

    1. Ja, det lyder nok meget rigtigt. Desværre – synes nemlig, det er træls, at mændene ‘stikker hovedet lidt i busken’ – eller ihvertfald giver op over for kravene. Kvinder kan være slemme, men mænd kan også være så svage nogle gange. De har ikke markeret sig i tide.

      1. JEP! Der er mange der mangler modet på at gå i dybden af deres egne f¢lelser og behov – og alligevel være mand nok til at stå til deres mandlighed….

        For mange, der syntes at have det svært ved at forholde sig til andre sandheder, end dem de allerede har dannet.
        For at snakke med modne kvinder, betyder tit at skulle se verden fra andre synsvinkler, at forholde sig til andre sammenhænge end den umiddelbare synlige = sårbarhed, samvær, respekt, omsorg, ¢nsker og behov…

        Jo mænd, det er jeres tur at frig¢re jeres indre og kombinere det med de mandlige kvaliteter.

  8. hmm jeg kan se det fra flere sider – jeg er selv en forhenværende ungmø, var 17 da jeg lærte en ungersvend på 27 at kende og nu 10 år efter er vi gift, har to børn og jeg er langt fra ungmø længere. Så naturligvis er der gange for aldersforskelle ikke har betydning (det var heller ikke de 17 års forskel på mine forældre der gjorde de blev skilt) men jeg vil også gerne slå et slag for at der kommer en tid hvor det går over i klamt, om det 19 – 37 skal jeg ikke kunne sige, men vil da gerne indrømme at når man ser sin gamle far (50+) snave en 20årig, tja så er min personlige grænse nået…

  9. Med en mand, der er 13 år ældre end jeg, har jeg mødt folk der synes det er underligt. Men her føles det helt rigtigt. Også på 10. år.

    Aldersforskellen gør mig ikke noget. Heller ikke når den starter ved 19. Men jeg finder det er træls, at det skal retfærdiggøres. “Jeg er meget moden af min alder” og “jeg er meget ungdommelig” blah blah. Især af parret med aldersforskellen.

    Stå dog ved, at der er forskel – ja – han er meget ældre end mig – og hvad så? Han tænder på en ung kvinde og hvad hun har at byde på og hun tænder på en ældre mand, med alt hvad han har at byde på…

    Vi tog en snak om hvad det ville betyde for os, hvis vi blev kærester og hvordan det ville blive, hvis vi fik børn. Hvad vil aldersforskellen betyde i dén ligning? Men på den anden side, så er det jo bare endnu en del af de overvejelser, jeg gjorde mig, da jeg skulle tænke på en fremtid med ham – en del, der ikke fyldte lige så meget, som f.eks. syn på opdragelse. Faktisk husker jeg det mere som at alle andre gik meget mere op i det, end vi gjorde.

    /Julia, der i øvrigt fandt ham efter han var gået fra den “gamle” kæreste…

    1. 🙂 Fnis…
      Jeg synes, du har ret i, at det er så træls, at de forklarer og forklarer, hvorfor der faktisk ingen forskel er på 40 og 22 (som de er nu). Der ER forskel, stå dog ved den. Og så er det iøvrigt ret mange, der er i forhold med en enten meget yngre eller meget ældre. Flere end jeg troede.
      Måske er det i virkeligheden det der med bortforklaringen der trykker mig – og at jeg nok ville være den ‘gamle’ forladte- øv. Med mindre jo, at jeg fandt en på 60! Så var jeg den sprøde! 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s