Når en afrikansk pige kommer tæt på

Nogen gange er sproget i en bog bare ikke lige i øjet, det kan være fladt og kedeligt eller bare lidt for intetsigende. Jeg sidder så med fordomme så store som rundetårn og forventet ikke meget af bogen. Men nogen gange overrasker sådan en bog mig. Som fx Små solfugl i det fjerne – den engelske sygeplejerske Christie Watsons debutroman, hun har selv boet i Nigeria, hvor romanen foregår. Men tilbage til min pointe, det, der gør bogen så læseværdig og god på trods af et til tider lidt for nemt sprog og til tider lidt for hurtige afviklinger af et problem, er at personerne er så vedkommende, ærlige, tydelige og levende. Fortælleren Blessing er sød og charmerende, trods sit lidt for heltindeagtige image, og hendes familiemedlemmer står lyslevende frem.

Det er en bog om oliekonflikten i Nigeria og de konsekvenser, den har for lokalbefolkningen. Men det er også en bog om at finde sin plads i livet og om at leve på en hvid mands godhed kontra det at leve for og med sin familie. En modsætning, der langsomt opløses, mens følelsesmæssige barrierer nedbrydes. Det er også en bog om integration – ikke på den måde vi hører om det, men måden, man tilpasser sig et skifte fra en rig tilværelse i storbyen Lagos på til mere primitive og fattige materielle kår på landet.

Hvis du kan leve med den noget klichéprægede modsætning: at det luksuriøse liv i byen er behæftet med følelsesmæssig fattigdom eller råddenhed, mens det fattige liv på landet omvendt er familiært og følelsesmæssigt rigt. Og hvis du kan acceptere romanens til tider springen let hen over noget svært, så har du faktisk en historie, der både er medrivende, jeg havde ihvertfald svært ved at lægge den fra mig, og oplysende om et land rigt på både olie og mennesker udefra, der vil udnytte landet.

Men vigtigst af alt: Blessing bliver oplært til fødselshjælper af sin mormor i et Nigeria, hvor kvinderne er omskåret. Nogle så meget, at barnet ikke kan komme ud, for der er næsten ingen udgang. Og det er stadig så vigtigt et emne at sætte fokus på og så meget min tid værd.

Advertisements

4 thoughts on “Når en afrikansk pige kommer tæt på

  1. Anbefaler Kim Leines “Tunu” om det danske Afrika – Grønland. Rå, smuk og skræmmende, som jeg forestiler mig Grønland.

  2. Jeg er bare sådan en lille krukke, for jeg læser helst det, der anmeldes på forsiden af Politiken – så kan jeg nemig tale med :-0 Jeg snydes for rigtig meget, I know! Watson er nu på den hemmelige liste!
    kh Anette – http://www.littleak.dk

    ..og i Sierra Leone omskærer de også deres pigebørn, 90 %. Sammen med nogle knalddygitge hæklere på den københavnske vestegn har jeg iværksat et projekt, hvor man kan købe et lækkert øko handmade tøjdyr til sølle 99 kr. Al overskuddet (ca. 80 kr.) går til en pigeskole i Sierra Leone, som kun optager piger, der ikke er omskårede! Læs mere om projektet på http://www.feogfalke.dk
    Øv, jeg kan ikke knalde et billede på, men tjek dyrene ud på sitet!
    Making kids with joy!
    100% økologisk bomuld – 100 % bekæmpelse af omskæring i Sierra Leone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s