De livsnødvendige dummebøder!

Hvad tror I, det koster at låse sig ude fra sin egen bil?!! En returbillet til London og mere til skam! 1150 af de surttjente! Og så var det endda i den billige ende, sagde den fåmælte og lettere vrantne låsesmed. Han havde så også forinden været oppe at toppes med mig i telefonen, og det lød nogenlunde sådan her:

Ham: “Det er Danmarks dyreste låsesmed, ham, der tager røven på dig på to minutter, hvad kan jeg hjælpe dig med?” “Det er låsespecialisten.”

Mig: “Dav, låser I også biler op?”

Ham: ” Ja. … Det kommer an på.” (Okay, gør I eller gør I ikke?!) Han fortsætter: “Hvad er det for en?”

Jeg roder mig ud i et længere forsøg på at udtale bilens japanske navn, da han afbryder og spørger til årgangen!

Mig: “Hm… den er gammel.”

Her er det, jeg hører det første suk og støn. Og så spørger låsenes Darth Vader, hvor jeg og bilen befinder os. Igen kaster jeg mig ud i en længere forklaring – denne gang på gps-sprog.

Han afbryder og siger: “Det der kan jeg ikke bruge til noget!! Hvad er adressen, jeg kan jo ikke bruge alt det til noget, giv mig navnet, så finder jeg derhen!”

Herefter farer jeg op i det røde felt og råber et eller andet om, at han skal tage det roligt, og at han ikke er den eneste, der er stresset, og at jeg for fanden befinder mig på Rughavevej! RUGHAVEVEJ!!!

Og det plejer jeg faktisk ikke at gøre, og da han så ankommer for at låse bilen op, er det da også med en overbærende, hovedrystende attitude. Men det værste er faktisk, at det tager ham i omegnen af to sekunder at klemme en fiskestang ind i bilen og hive låsen op med en god damn snøre. Og så bonne mig for 1150 kr.

Og så ringede jeg gnaven og storbrokkende Uffe op, (han var på arbejde i Jylland), for på en eller anden måde var det hans skyld. Det fornemmede jeg tydeligt. Og det er ikke pengene, jeg var mest irriteret over, nej, det er besværet! Pengene er en del af det at være mig, og dem ser jeg på lige linje med dummebøder, dummebøder udstedt af mig til mig. Herunder rangerer blandt andet p-bøder, biblioteks-bøder, rykkere og låsesmede.

Hele aftenen har jeg ligget på sofaen og hvilet mig som en anden Maude efter denne sindsoprivende dag. Jeg læser Små solfugle i det fjerne af Christie Watson, og den er sært underholdende. Mere om den senere.

Reklamer

4 thoughts on “De livsnødvendige dummebøder!

  1. Hvor er jeg bare glad for at du kalder dem livsnødvendige. Det letter presset helt enormt. Det er jo ikke noget vi lærer noget af; det er bare noget der sker på en helt regulær basis.

  2. Hmmm, jeg begynder også at lære, at der skal være små hj¢rner i budgettet til de der “uforudseelige” dumheder… Heldigvis er de efter en tid også sjove at fortælle om. Næsten allesammen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s