Mine naboer

Jeg bor på en villavej i Valby, en stille og rolig villavej, hvor fuglene fløjter, når det er godt vejr. Og når det sner, betaler vi allesammen den samme mand for at feje fortovene. Han har en fejemaskine og er allerede oppe og i gang, inden jeg har fået gnedet søvnen ud af øjnene. Inde ved siden af bor Marianne og Viggo, de er søde og siger ting som: “Hvornår sover jeres den mindste til middag, for så vil vi lade være at slå græsset der!” Og spørger ind til vores fælles hæk, om hvis nu de klipper halvdelen, klipper vi så resten? Vi siger ja, og smiler og nikker, og glemmer det igen. Og så er der Peter, der går mange ture med sin lille hund hver eneste dag. Han kører bus og arbejder to gange om dagen med en lang pause imellem. Før havde han en anden hund, samme slags som nu, men den døde, så han fik en ny. Hunden er en tæve, og Peters kone Bibber har købt en lyserød hundesnor med glimtende sten på til den nye hund. Den holder Peter i sin store hånd, når de går tur. Bibber har en bror, der bor lige rundt om hjørnet, han har boet i kvarteret altid minus tre år, hvor han boede i Brønshøj. Han har skimmelsvamp i taget og er tit syg. “Det håber jeg ikke, I har!” siger Peter og kigger op på vores tag. Jeg kigger også op, selvom jeg godt ved, at vi ikke har skimmelsvamp. Det skynder jeg mig også at sige til ham. Peter nævner tit ordet ‘fremmedarbejder’ og siger, at det er dem, der smider cigaretskodder over det hele. Jeg smiler, mens jeg håber, at det ikke er min far, han mener. Jeg ved ikke, hvorfor jeg smiler. Jeg kan ikke lide ordet ‘fremmedarbejder’, og jeg er ikke enig med ham. Næst efter fremmedarbejderne kommer Rullepølsen. Ham er Peter også træt af. Rullepølsen bor på samme vej, som Bibbers bror, og hans have er fyldt med skrald, siger Peter. “Du ville korse dig, hvis du så det!” siger han også. Jeg skotter ind mod min egen have, som ser godt nok ud. (Vi var i haven sidste weekend). Så kommer Marianne og inviterer os til havefest, og vi laver en vittighed om, at nu er det fredag, og så kan det jo være, der falder lidt af fra den dumme, og Peter hanker op i den lyserøde snor og griner, og vi vinker alle til hinanden.

For flere naboer – se Lykkevej:

Eller læs Naboskab af Knud Sørensen:

Bogens forside

Reklamer

7 thoughts on “Mine naboer

  1. Følger med i ny og næ og må simpelthen fortælle dig, at du skriver så skønt – jeg får virkelig lyst til at læse mere!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s