Ung på den gamle måde!

Aha, så skriver man lidt om en blød madsmag, og så melder der sig op til flere skabsblødædere på banen. Alletiders!! Og nu vi er ved bekendelserne, så lad mig fortsætte: Jeg elsker Nik & Jay, fordi de er blevet så megalækre og kloge som voksne, jeg elsker nutella (blødt og sødt), som jeg spiser med ske, og jeg elsker at være ung! Jeg er ikke helt så ung mere (dog kun 36 småbitte somre), men min mentale indstilling, som er barnlig og ungdommelig, min påklædning og min opførsel – alt det ligger tvangsfordret i den (t)unge ende. Er faktisk midt i det værste nogen kvinde kan byde sig selv, nemlig at sætte alle sejl ind på at virke ungdommelig som gammel. Jeg vil så gerne ældes med visdom og velreflekterede holdninger, læne mig tilbage i en velafbalanceret og accepterende krammer med mit ældre jeg, elske hvert et år af min alder. MEN DET GØR JEG IKKE!!! Jeg elsker kun de unge år! Hvorfor kan Nik og Jay omfavne deres 30årige alter ego’er på den helt cool måde?! Og hvorfor skal jeg begræde og bekrige mine år? Nej, det gør jeg nemlig ikke engang! Jeg ignorerer dem bare, årene – ikke Nik og Jay, bevar mig vel, og prøver at slippe af sted med at være ung. Det er jo for fanden så fedt at være ung! Mange år tilbage, en grundlæggende tro på udødelighed, festlige drukture til Calella, stram krop, gode jobmuligheder (pga alder OG stram krop i flabet kombo!), uskyld, at kunne slippe af sted med alt det, jeg ville ryge i spjældet for, gå i ALT tøj, bruge for mange penge på den glade, tillidsfulde måde og være med i musikvideoer. Ja, det var bare for at nævne nogle få fordele. Og jeg gider ikke engang at prøve på at ældes med ynde – jeg vil kun prøve på at være ung!

Mig, der strammer op på den unge måde! (Ikke på ‘Gud-Kasper-Hvidt-kigger-på-mig-måden’!)

Mig, der ser for alt i verden prøver at se ung, fresh og indbydende ud. (Var alene på kontoret en lille stund).

Nå, men jeg smutter – skal øve mig til min casting til Paradise Hotel og skal læse ungdomsbøger om stoffer og anoreksi.Var vild med disse bøger om anoreksi, da jeg (også) var ung: Man kan dø af det af Deborah Hautzig og Tynd tyndere – død! af Dorothy Joan Harris. Men har hørt, at Vinterpiger af Laurie Halse Anderson skulle være en værdig nutidig arvtager til de unge om emnet.

Reklamer

18 thoughts on “Ung på den gamle måde!”

  1. I’m with you all the way! Ingen grind til at hylde alderdommen, før man rent faktisk er gammel! Og er der ikke også no get med, at man kan tænke sig ing og frisk (og man kan tænke sig gammel og svag?)
    Min gamle men åndsfriske mormor kom på plejehjem kort før hun døde, og det passede hende ikke. Hun var jo kun 90. Hvad skulle hun dog snakke med de gamle mennesker om? 🙂

  2. Jeg må desværre erkende, at jeg ikke kan lyve for mig selv længere… Jeg er ikke ung, ikke ung som de unge i hvert fald! Med en bonusdatter på 17 somre og et job, hvor jeg jævnligt mødes med unge frivillige, må jeg sande, at jeg er en (lidt mere) moden kvinde… Jeg fatter ikke Paradise Beach konceptet. Jeg fatter ikke “the hype” omkring Kidd. Mit liv udgår ikke fra You Tube. Og jeg kan ikke bruge “nice” og “swag” i hver anden sætning.
    Det er faktisk pudsigt med dit indlæg i dag, Amrit, for jeg tænkte faktisk lige i forgårs på, at jeg ikke helt i så høj grad længere længes efter min ungdoms vår med turene til Calella og de hede sommernætter og de vanvittige følelses-tinder. For jeg har noget andet nu – nemlig en større følelse af indre ro, kærlighed og ikke mindst to drenge, som er livseliksir og jeg inhalerer dem hver dag i dybe drag 🙂
    Når det så er sagt, så gad jeg godt have det ovenstående SAMTIDIG MED en smækker krop og muligheden for at tiltrække mig Nik og Jays flirtende blikke og ikke mindst oceaner af tid med mig selv i centrum … Men jeg ville ikke bytte, hvis jeg fik muligheden!

    1. Åh, Vivi, jeg vil også hvile i mig selv – som dig! Hvor får du accepten fra? Hmm… og roen ja, den vil jeg nu heller ikke bytte. Var meget mere selvhøjtidelig i de unge dage – og det var både hårdt og uklædeligt! Knus!

  3. hmmm… egentlig synes jeg, at du skal vente mindst 15 år, før du overhovedet begynder at bekymre dig om det problem. Siden hvornår skal man tænke på allerdom, når man er i 30’erne? Hvor kørte det lige af sporet?

    1. og når man så bliver over 40, kan man ikke stave til ‘alderdom’ mere 😉 Pinligt!
      Men du ser forrygende ud, uanset hvad!

      1. Jamen, Kirsten – jeg ved heller ikke, hvor den kørte af sporet?! Vil i dag være glad for min alder og føle mig ung på den rigtige måde! For vi er jo kun så unge og gamle, som vi føer os ikke! Og tak 😉

  4. Åh nostalgi! Jeg læste SÅ mange anoreksibøger, da jeg var (vældig) ung. Og om unge narkomaner. Herligt opbyggende.

  5. Alder er kun en automatisk systematik som kun hqr “værdi” for selve systemets rubricering af os mellem hver andre – jeg havde en ældre tysk herre i min omgangskreds langt op i 90eren (han blev 98) der var mere energisk og livsbekræftende end flere 50 årige jeg har kendt… 😉

    Elsker dette ved ikke hvem der er ophavsmand m/k – “De unge tror de gamle er tåber, de gamle ved at de unge er det” – alder er ikke noget man skal gøre noget for, andet end at holde sig i live… ‘smiler’

    Så det rigtige i mine øjne er at man totalt indeholder alle nuancerne fra barnlighed til gammelklog i en skøn blanding – det er ligegyldigt om det er en ung friskkindet ‘drue’ eller en gammel rynket ‘rosin’ – det kommer an på lyset og energien i øjnene på dem, det er dem der skaber liv… 😉

    – du viser os ovenover, øjne med liv… ‘smiler’

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s