Kæmpe grødhoved!!!

Og ja, nogen dage går det hele bedst med lakridser, eller små vamle moussebægre fra Netto. De er billige (med god grund), der er ikke så meget fedt i (ligesom der heller ikke er så meget andet i), og hele familien kan lide dem (min nåede bare ikke at finde ud af det).

Jeg er jo som tidligere nævnt sønderjyde. Og deraf følger flere tusinde ture ‘ned over grænsen’, som vi siger. Eller ‘nej aue æ grenz’, som det lyder helt korrekt. Og ‘nej aue æ grenz’ har tyskerne kun blød mad. Bløde pølser i glas, blød raviolimad på dåse, blævrende, blød budding (udtalt med hårde d’er) i bægre og store, bløde vingummier i kæmpe, knitrende, tyske poser. Man skulle tro, at det havde fået mig til at spise utrolig hård mad nu, men det har det ikke. Jeg svøber som et andet spædbarn helst maden i mig uden at skulle bruge de tænder, jeg har fået kastet i munden, og som i øvrigt ellers er store nok. Guud! En tanke slår mig! Gad vide om mine tænder netop er så store, fordi jeg aldrig tygger på noget??! Altså at de på en eller anden måde skal slibes ned. Som Hamstermand med sin slibesten?!

Nå, anyways, jeg spiser blød mad. Når de andre her på skrivestuen sidder og skovler nyhakket fennikel i sig til frokost, så kaster jeg en gang havregryn med O’Boy indenbords – blød, sød mad, lige som vi sønderjydere elsker det! Og jeg lægger gerne øre til de andres beske kommentarer om min barnagtige spise, for mine velsmurte (bogstaveligt talt!) smagsløg har overskud og mod.

Tilbage til Mousse-bægrene fra Netto. Tyske varer, når de er bedst. Og jo du har sikkert set dem; skubbet ind bag gær og danonino står de og troner og venter på, at en halvtysker kommer forbi, slynger fem af dem ned i posen, og æder dem alle i smug. (Gemte sågar en bag computeren, da mindstetøsen slentrede forbi og inspicerede tropperne.)

Hepper på grødbaren på Nørrebro: Grød!

Og på den her, som jeg skal hen og hente, inden jeg skal hjem og spise noget blødt.

Og som den gode dr. Phil engang sagde: det er uhyre vigtigt at have ‘a soft place to fall’!

Reklamer

8 thoughts on “Kæmpe grødhoved!!!”

  1. Ha ha ha…. jeg er gift med en halv-tysker, så vi kan også godt finde dem der bagerst i køledisken i Netto 🙂

    Desuden er min mor vokset op i en ‘arbejderfamilie’ på Christianshavn – og deraf har vi stor tradition for grøddage i vores familie. Billig mad. Og fx er jeg ret glad for sagovælling! (OMG!).

    Tak for dagens humoristiske indlæg, som ramte mig lige midt i selvbevidstheden! 🙂

  2. Åh, jeg bliver så glad. Samme svaghed hersker her i huset. Og vi er hverken sønderjyder eller halvtyskere. Nope. Vi er bare glade for suppe, grød og ikke mindst Mousse! Aahhh, søbemad! Vi handler gerne den slags i Lidl. Udvalget og priserne er jo forrygende!
    Når vi har været på ferie i Berlin, har det været en sport, at smage så mange forskellige mousser, som muligt. Og med vi mener jeg manden og mig. Det ene af børnene vil gerne være med på legen. Men den anden afskyr chokolade, derfor også chokomousse. (Jeg ved det ikke, okay? Jeg ved ikke, hvad der er galt med knægten. Jeg tvivler nogle gange på, han virkelig kan være min?)

    1. Gud ja, jeg har også været i Berlin, men var så imponeret over at være i en trendy hovedstad, at jeg ikke et øjeblik tænkte på den kulinariske del. Øv! Lidl må være det tætteste på en grænsebutik i hovedstaden!

  3. ‘hahaha’ – ‘nej aue æ grenz’ – det vækker minder,
    når man har boet i cykelafstand af den… ‘smiler’

    “um man sku te Affenra helsen grenz var li langt ok åll æ bom roof å jen”

    😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s