Bistandsklient!!

“Hvad laver du så?” – bliver der spurgt ved alle socialearrangementer, hvor mennesker møder mennesker. Og sådan synes jeg, det har været længe. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at vi ikke ved, hvad vi ellers skal tale om, men det kan også hænge sammen med, at vi ER vores arbejde. Er noget i kraft af vores arbejde. Og nogen gange blir jeg så røvtræt af det, at jeg har lyst til at råbe bistandsklient og skride. Efter Anine startede i skole i sommer, blev der holdt en forældrefest, hvor vi allesammen på skift skulle rejse os og fortælle, hvad vi arbejder med. Og fordi det er en overskudsagtig friskole (ja, vi er sådan nogen, der ikke er solidariske med de svage og folkeskolen), var der rigtig mange, der lavede noget kreativt, blødt og hipt. Igen fik jeg lyst til at råbe bistandsklient og skride. Samtidig med at jeg også blev duperet. Og tænkte, at det var vel nok nogle spændende mennesker med de jobs. Men jeg bliver så træt af, at vores værdi som menneske hænger så tæt sammen med vores arbejde, og at vores arbejde faktisk har fået den status, at det er det, der definerer vores sociale rang, politiske ståsted og igen værdi som menneske.

Og det har Kirsten Thorup skrevet en fremragende roman om. Ihvertfald var den fremragende de første 30 sider, for nu er den blevet væk. I vores rod. Kan ikke finde den. Og biblioteket tager en millionmilliard i bøde. Må arbejde.

Romanen sætter spot på vestlig arbejdsidentitet, hvor vi ER vores arbejde, og hvor vores penge er det eneste, vi kan hjælpe andre med. Arbejdsnarkomanen Ana tager på en ferie til Afrika, en ferie hun ikke kan finde ud af at holde alligevel. I sin rastløshed kaster hun sig over den afrikanske Mariama, et barn med dårlige fremtidsudsigter, og Ana sætter sig for at hjælpe hende med det, hun kan finde ud af, nemlig penge. Og så blev bogen væk. Og den var virkelig godt skrevet. Skal have fat på en anden, og så får du resten.

Ps. Er for en god ordens skyld ikke imod penge!

Reklamer

9 thoughts on “Bistandsklient!!

  1. Wooop tak søde Amrit! Den er hermed lånt på ereolen 🙂 sammen med Æsel af Kristina Stoltz (kender du den?) så er der læsestof til weekenden!.. God weekend – og nyd livet som den fantastiske freelancer du er! 🙂

  2. rigtig godt indlæg – er meget enig. Jeg tænker meget over hvordan jeg kan opdrage mine to piger til IKKE at at blive deres arbejde. (det er sgu for farligt at identificere os med vores fælger på bilen – siger min terapeut) Men at gøre det de føler for. Kan ind imellem bliver deprimeret fordi jeg ikke føler mig som nogen god arbejdskraft. Tak for tippet om bogen – den må jeg læse.

    ps. jeg er den bedste kunde i Ålborg for biblioteket – kan vist efterhånden lønne mange julefrokoster for mine skyhøje bøder. Er nu begyndt at låne på mine børns kort – hæ hæ, der er bøderne halvt så dyre.

    1. Men som en på skrivestuen sagde, så har folk jo altid været deres arbejde (Søren Kusk, Peter Bager osv.), men jeg synes, det er et kæmpe problem, når alt vores værdi som menneske er baseret på arbejdet. Fordi arbejdet er en ting, vi selv har valgt.
      Godt at høre, at der er andre, der støtter bibliotekerne!!!

  3. HØRT HØRT HØRT – Spot on Amrit!

    Jeg er så dræbende træt af small talk, der udelukkende handler om, hvad vi laver. Selvfølgelig findes den oprigtigt interesserede samtale om arbejde, men meget ofte er de der samtaler så kedelige, og det får mig altid til at tænke: “Hvor blev humoren af, hvor blev glimtet i øjet af, hvor blev jeg selv af??”. Pludselig finder jeg mig selv stå med en alvorlig og vigtig mine og lyde langt mere ambitiøs end jeg i virkeligheden er, mens jeg beretter om mit arbejde som gjaldt det selve verdensfreden, og først bagefter tænker jeg: “WTF!!?? – var det mig, der lige stod der og lød, som om jeg var direktør for verdensfreden!!??”.

    Jeg bestiller bogen mætte våns 😀

    mojn mojn

    1. Netop! Det er ren retorik! Vi får nemlig hurtigt os selv talt op, jeg har fundet mig selv lydende som direktør for verdensbanken. Og jeg var nu ikke den bedste til problemregning! Men jeg tror, det handler om, at vi alle vælger vores job. At der ligger en kæmpe grad af forventning om selvrealisering i det. Og at vi så har den der “Se hvad jeg har drevet det til!”, eller “har du ikke stræbt højere?!”
      Og samtalerne bliver kedelige, når narcissten bliver for fremherskende. Hmm… jeg ved det ikke, men det er ihvertfald symptomatisk.

  4. Måske er der især 2 emner der opta’r os for meget – nemlig vejret og ‘hvad laver du’ – det første er der alligevel ingen der gør noget ved jvf Storm P og det sidste er for nogen svært at forklare med få ord – dels fordi at der kan være fortrolighed indbygget og dels at en beskrivelse på få ord vil afstedkomme mange flere spørgsmål – og ret beset så skal man måske passe på ikke at “jobsnobbe” – det kan vildlede ad h…… til si’r min erfaring – folk højt på strå kan være lige så “tomme” som “bundfald” kan bringe stof til eftertanke når de pøser deres viden ud på en… 😉

    Det er ikke en floskel, at det er indholdet der skaber det rigtige billede… 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s