Den filippinske pirat – læs den før din nabo!

Så for hulan! Så for fugging hulan da. Har slugt Helle Vincentz’ nye spændingsroman på knap 400 sider på godt en dag – og det til trods for, at jeg er en langsom snegl af en læser. Og Vincentz tryller med spændingen, så der spindes mange ender på en formfuldendt historie, der på den måde får mere end én handing.

Den overordnede handling er ny og fresh i sin kategori ved at være meget aktuel og international i sin problemstilling:

En dansk olietanker fra selskabet Dana Oil kapres af pirater i det farlige Malaccastræde (nede ved Singapore, red.), og teamleder Caroline Kayser, der er med om bord for netop at teste skibets sikkerhed, er nu med i et spændende (for mig) og nervepirrende (for hende) spil om en mulig frigivelse. SecureWater, der har specialieret sig i forhandlinger med pirater, er af Dan Oil hyret til at lede forhandlingerne, men interne magtopgør og karrierefremmende moves forplumrer arbejdet.

Oven i dette internationalt politisk forankrede stofområde lægger der sig et spind af menneskelige historier, der er indbyrdes afhængige: De fattige piraters manglende muligheder i livet, den godhjertede pirat, der er med af naivitet og kedsomhed og for at imponere sin storebror, piratens landsby, der er blevet udnyttet af amerikanske økonomiske interesser og ødelagt, den skrupelløse, KVINDELIGE amerikanske udnytter, der på sit dødsleje får moralske skrupler, og Carolines elskede lillebror, der har Downs Syndrom og deraf et svagt hjerte, ligger i koma – måske på grund af hende.

Det giver spændningsdelen et humant og socialt og nogle steder næsten antropologisk islæt at være spundet ind i disse menneskeskæbner. Men det er heldigvis ikke idylliserende eller romantiserende. Bedst som jeg frygtede, at nu sker det! Nu kammer den over i de sædvanlige fraser om, at den onde vestlige kapitalisme indser sit bedrageriske fortagende og omvendes, tager historien en forfriskende, omend amoralsk, beslutning om at lade en god mand arbejde for tvivlsom hæder. Nogle af de gode dør. Og både Caroline og den skruppelløse amerikaner er KVINDER, der ofrer følelser og moral for karrieren. Det er sgu da noget nyt; at ikke alle kvinder overvindes af den gode og elskelige kvindelige intuition til at lægge deres våben, men faktisk vælger det, som kan gøre noget godt for karrieren frem for det menneskeligt rigtige. Et karaktertræk, der ellers har været forbeholdt mænnerne! Elsker, når nogen tør at gøre noget nyt – og det gør Helle Vincentz!

PS: Den filippinske pirat er en selvstændig forsættelse af Den afrikanske jomfru, men kan sagtens læses alene.

cover

Reklamer

5 thoughts on “Den filippinske pirat – læs den før din nabo!”

  1. Hov. Altså hov. Er der ikke krav om et vist varsel inden du sådan laver layoutet om? Troede da lige jeg var gået forkert – ingen bogreol?!?

    Nå men, indholdet er heldigvis det samme – omend jeg ikke er sikker på at jeg har nerver til at læse bogen. Er jo ligesom inde i en kliché-agtige chick-lit bogverden for tiden. Men måske er det tid til (endnu) et genre-skifte….

  2. Alt for dig, trofaste Liv. Her får du prompte din bogreol! Og jeg har det med at ændre udseende engang imellem. Kigger jo så meget på siden, at jeg besvimer af kedsomhed, hvis den ikke ændrer sig lidt. Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s