Skyld med skyld på

Det var godt! I kom tilbage i går, nogle af jer ihvertfald, og det varmede en gammel sønderjysk piges hjerte. Ok, endnu en dag i det sønderjyske er gået, denne gang med påskeæg-jagt i tysk have og en gåtur med rasende børn i en tysk by. Med andre ord trænger jeg nu til en tur tilbage det københavnske, til mit vilde storbyliv som mor til to. Eller noget. Og til at læse. Jeg prædiker altid til andre, at det er et spørgsmål om prioritering af tid og velopdragne børn (?!) at kunne få tid til at læse – og nu kan og har jeg ingen af delene. Jeg kan også nogen gange føle mig som en dårlig mor, når jeg læser med børnene ved siden af. Får skyld med skyld på ved ikke at være tilstede nok. Også fordi jeg læser bedst, når jeg ligger ned – og i lang tid. Og så er der ikke langt til at føle mig som en mor fra en sag om omsorgssvigt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan. Faktisk tænkte jeg på, mens jeg havde tid til det i Marokko, ikke at læse overhovedet, mens pigerne er vågne i weekenderne, fordi jeg forsvinder så meget ind i det. På den anden side er det også dumt. DUMT. Dels fordi jeg elsker det, og dels fordi jeg også vil inspirere dem. Men det tager min tid, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal strukturere det. Hjææææælp!!

Reklamer

8 thoughts on “Skyld med skyld på”

  1. Hej spejl. Jeg gad godt se opskriften på hverdag med børn og diverse og rigelig tid til litteratur. En hverdag der vel og mærke IKKE indeholder dårlig samvittighed.

    Den findes ikke, tænker jeg. Men (og her kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv) hvis jeg skal fungere og være en inden for rimelighedens grænser sød og deltagende mor, skal jeg have tid til at læse. Basta. Så må hun lære at lege lidt selv, læse lidt selv eller lege med sin far.

  2. Kender følelsen. Men, hvis du forsager læsning til fordel for tid med ungerne tror jeg ikke, at de som voksne vil sige: “Tak mor, tak fordi du ikke havde et liv ud over dine børn. Tak, fordi du ofrede alt for os og aldrig gjorde noget for dig selv, der ikke involverede os. Tak, fordi du ikke forfulgte dine drømme. Tak, fordi du kom så langt væk fra at være andet end mor, at du nu ikke ved, hvad du skal stille op med dig selv. Tak mor!”

    PS. Dette er skrevet samtidigt med, at min fire-årige har pakket sig selv ind som gave og cirka 55 gange har sagt: “Mor, du skal pakke gaven op nu”. Og selvfølgelig føler jeg skyld med skyld på. Stakkels unger, der har en mor, der sidder og skriver i tide og utide 🙂

    1. Du får straks den samme tak som Stine: Tak for søstersolidaritet! Og du har ret i, at kvinder, der ofrer alt for børnene, risikerer at ende op uden nogen fornemmelse af, hvem de er! Jeg synes, det er utrolig vigtigt, når man har piger som jeg at vise dem, at det er ok at prioritere sig selv og et must at dyrke egne interesser – er opløftet efter dine ord!

  3. Ahhh det var det – jeg havde fornemmet at der var noget specielt ved dig – du er sønderjyde 😉 – en meget stor del af min barndom blev tilbragt i grænselandet – det er en god ballast når man skal ud at “slås” med den store vide verden… ‘smiler smørret’

    Rigtig go’ påske… 😉

  4. Ja, jeg kan slet ikke koncentrere mig om at læse med børn omkring mig. Men tror nu ikke de på nogen måde tager skade af det 🙂 er jo bl.a. boganmelder og skal derfor læse en hel del, men synes nu det fungerer fint efter putning. Til gengæld har vi ikke tv, så det hjælper på projektet 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s