Zornig er vred – jeg er en anelse skuffet

Læste Lisbeth Zornings “Zornig – mit mellemnavn er vrede” færdig i går. Og hun ER vred. Og det kan jeg fanme godt forstå. Bogen er ét langt vidnesbyrd om omsorgsvigt: et hjem med en mødding i køkkenet, hænder fulde af vorter, der ikke bliver behandlet, en uforudsigelig hverdag med alkoholisk mor og stedfar, afstraffelser, seksuelle overgreb og hård, hård behandling. Hatten af for Lisbeth Zornig for at have brudt alle sociale bånd og nu er en formand for Børnerådet, der ved, hvad hun taler om.

Men når det er sagt, så blir’ jeg altid en smule irriteret over måden, en bog som denne er bygget op på rent sprogligt. Et eksempel: På et tidspunkt i mine purunge dage læste jeg flere af bøgerne i den serie, der hedder Virkelighedens Verden, og de var på samme måde sprogligt; ren talestrøm. Det virker, som om forfatterne har talt til en recorder af en art, og det så er blevet skrevet direkte ned. Sproget bliver fladt, alt for talesprogsagtigt – og fremstår nedprioriteret. Forfatterne til disse bøger er ofte netop ikke forfattere, men alle mulige forskellige mennesker med det tilfælles, at de har en relevant historie at fortælle. Men de har sgu da en redaktør! Zornigs bog er udkommet på Gyldendal – øv for at en redaktør ikke har hanket op i sproget og pudset det til en form. Som det er nu, fremstår det for banalt. Jeg ved godt, at formen er en dagbogsagtig bekendelsesform, men det kunne stadig være gjort lækrere. Og jeg taler KUN om sporget – historien er alt andet end banal, og et bevis på, at sager som den i Brønderslev ikke er enkelstående.

Som sagt: Respekt for Zornig. Og reprimande til Gyldendal-redaktør!

Reklamer

5 thoughts on “Zornig er vred – jeg er en anelse skuffet”

  1. Jeg er faktisk uenig med dig, Amrit. Nu har jeg jo ikke nødvendigvis forstand på litteraturkritik, men jeg tænker faktisk, at i denne her sammenhæng, så ville et poleret sprog forstyrre budskabet. Jeg har aldrig læst Virkelighedens Verden, fordi jeg generelt set, synes, at det blev lidt for meget følelses-porno for min smag… (Eller måske var jeg bare bange for at komme til at tude :)) Og jeg synes – og det er måske for generaliserende og fordomsfuldt overfor Virkelighedens Verden, det ved jeg ikke – at Zornig har et budskab med sin bog, hun har et ærinde, hun VIL forandre noget, og hun formår i sin bog på en og samme tid at fremstå både stærk og sårbar og lige præcis DET er måske bogens allerstørste styrke. At hun både formår at italesætte de forandringer, vi som samfund, vi som medmennesker, du og jeg kan være med til, samtidig med at hun ikke gør sin egen og andre svigtede børns kamp for at få et “godt” liv lille. Hun bagatelliserer ikke sin opvækst, hun sætter et spotlys på den, så den står lysende klar for os, der læser bogen, men samtidig ved vi også, at hun er en af dem, der klarer den. Det er bogens præmis på en eller anden måde. Og måske er det det budskab, der kommer til at virke stærkest: At nogle børn klarer sig på trods, og at det kan være marginalerne, der afgør forskellen…
    Du ved jo, at lige præcis det her emne optager mig allermest i hele verden. Jeg vil endnu engang henvise til Blå Kors Danmarks mærkesagskampagne: http://www.næstehjælp.dk. Jeg talte netop i går, mens solen stod højt på himlen på den flotte forårsdag med en ung kvinde, som har været med på Blå Kors Danmarks sommerlejre for børn og unge igennem en længere årrække, og hun siger i dag, at de bare har betydet SÅ MEGET for hende. Hun har haft en skrækkelig opvækst med så mange svigt, men hun er en overlever, hun VILLE have et godt liv, hun VILLE give sine egne to små børn et godt liv. Og det kæmper hun for hver dag! Og hun gør det godt! Det er ikke nemt, men hun gør det! Hun har min allerdybeste respekt.
    Nå, Amrit, det blev en lang kommentar.. Jeg måtte bare lige dele det – som sagt, det her emne optager mig SÅ meget. Det er bare SÅ vigtigt!

    1. Kære Vivi.
      Zornigs budskab er vigtigt – jeg kan ikke være mere enig! Og det glæder mig, at bogen er blevet den kæmpesucces, den er. Intet mindre har hun fortjent. Men jeg vil stadig sige, at det kunne være blevet fortalt på en måde, der gav plads til læserens refleksion også. Som det er fortalt nu, så afløser den ene grusomme hændelse den anden i en konstant kommen og gåen, og som læser bliver man blæst tilbage. Det skal vi naturligvis kunne rumme, når man tænker på, hvad Zornig har rummet, men jeg savner netop det overordnede samfundsperspektiv, som hendes beretning er tænkt ind i. Hun starter med at fortælle, at hun vil gøre opmærksom på underdanmark, og jeg kunne godt have tænkt mig flere refleksioner af den art, så der blev tid til at reflektere og lade beretningen bundfælde sig. Og så vi kan tænke over, hvad vi som politisk samfund kan gøre.
      Men ingen tvivl om, at historien er vigtig, og Lisbeth sej!

  2. Jeg plejer at gå langt udenom bøger a la Virkelighedens Verden – især pga. det kedelige sprog, lange beskrivelser fra mennesker der ikke nødvendigvis er forfattere, blot fordi de har oplevet noget tragisk. Men noget ved Zornigs bog tiltrak mig, og jeg blev nødt til at læse den. Jeg synes hun var velformuleret og blev netop ikke irriteret over sproget. Jeg havde det som om hun sad overfor mig og fortalte om hendes liv, og jeg blev meget berørt at hendes styrke, hendes intelligens og at hun i den grad er en mønsterbryder.
    PS: jeg har en veninde der elsker “Virkelighedens verden”, og som er meget taknemmelig for selvbetjeningsmaskinerne på bibliotekerne, for så slipper hun for at stå skamfuld og rødmende og mumle noget med at hun ‘låner for sin mor’ eller lign…

  3. Hej Amrit,
    Jeg tror det har stor betydning for ens opfattelse af sproget i bogen, hvilke “briller” man læser den med … kan godt følge din litteraturkritiske analyse – men sådan har jeg slet ikke selv læst og vurderet bogen – mit fokus var 100 % på indholdet, budskabet og den historie, der bliver fortalt. Men jeg havde nok også skolelærer-brillerne på, fordi jeg i mit lærerliv er meget tæt på udsatte børn hver eneste dag og gerne vil være bedre til at spotte og hjælpe disse børn. Jeg læste bogen ud i en køre og trak nærmest ikke vejret undervejs.

    Jeg har selv anmeldt bogen på min blog her: http://mithelle.blogspot.com/search/label/Lisbeth%20Zornig%20Andersen
    og blev meget beæret over at Lisbeth Zornig selv har kommenteret!

    KH Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s